262 / 433
L
254
&nnc&,&
ViS
6
om
R e a l i s t e r n e .
éFeg synge vil en Vise, som ej skal være trist,
Og deri vi! jeg prise hver driftig
R ealist.,
Han skal ha’e et Hurra,
Som kan runge op til
Fischer,
Saa han maa huske paa
Mere Ment af
Berg at slaa.
Ferst Drachmann vil vi nævne
Han elsket var, — Ja vist!
Skendt hans Kanon slog Revne
Paa Esromsoen hist.
Ej Tid kan Eder levnes ti! Mellemspil, thi ret
Bor Schandorph ogsaa nævnes i samme Aandedræt;
Han skal ha’e et Hurra,
Som kan runge op til
Fischer,
Saa han maa huske paa,
Hvor han sidste Gang ham saa.
Det var ved Svinestien
I «
Morgengnavets
» Hjem,
Hvor Knejpemelodien
Mod Ploug han lired’ frem.
Der er en klegtig Herre, som «Martyr» vidt bekjendt,
Ham savner desto værre Studenten som Docent;
Han skal ha’e et Hurra,
Som kan runge op til
Fischer,
Saa han maa huske paa
Alle sine sorte Smaa.
Og skulde nogen tale
Med Brandes, sig ham frit:
Hans tro Adresse-Karle
De tænke paa ham tidt.
Hvo skrev om vort Teater, og skrev saa sort saa sort,
At vi knap længer trode, det danske Sprog var vort?
Han skal ha’e et Hurra,
Som kan runge
op
til Fischor,
Saa han maa huske paa
Ham en Lærestol at faa.
Hvo har de Runor ristet,
Gjort merkt, hvad syntes klart,
Vid! — Hvis Du ej har vidst’et, —
At det var
Edouard!
Den Gang, da Sejren heldte og Fægtningen var hvas,
L—o
sig ogsaa meldte og meldte sig til pas;
Han skal ha’e et Hurra,
Som kan runge op til
Fischer,
Saa han maa huske paa
Hvert et Slag, de for ham slaa;
Thi hver en lille Jede
Han slaar for
Fischer kjæk,
For ham og Spalteføde
Han ofrer glad sit Blæk.
Endnu en Helt vi ære — er han ej
L—o’
s Ven,
Saa burde han det være og gaa med ham i Spænd;
Han skal ha’e et Hurra,
Som kan runge op til
Fischer,
Saa han maa huske paa
Ham paa «Listen« med at faa.
Saa længe Vrøvl her hjemme
Med »Aandrighed» faar Rang,
Mon her man skulde giemme
Den lille Herman Bang?
Ved Kaffen.
Fru Sørensen.
Ja Gud søde Fru Schrøder, Folk
kan rigtig nok være rædsom uforsi^tige og letsindige,
og hvad tror De nu Petersens har gaaet hen og gjort
forrige Søndag, De kan tænke Dem, de kjørte i Skoven
paa en simpel Kaffemølle fra østerport og jeger ikke
stolt, det skal ikke mine bedste Veninder sige mig paa,
men jeg synes nok det er uforsvarligt af Petersen og