26 / 433
19
Nyaarsgildet i Snapstinget.
(Det er et glædeligt Tidens
Tegn, at der i denne Splidagtig
hedens Verden er opnaaet Enig
hed i det m indste paa et Punkt
af Jordkloden, hvor der fer har
hersket Krig paa Kniven, og det
er i den danske R ig s d a g . Vi
bringe i D ag vore Læsere en
B eretning om det første af de
i længere Tid paatænkte Fælles-
m aaltider i Tingene, idet vi beklage, a t Pladsen kun til
lader os at give et meget kortfattet Referat af Højtidelig
heden.)
Efter forudgaaet Indbydelse samledes begge Tin
genes Medlemmer Nyaarsnat Kl. 12 i Snapstingets
store Sal, der var dekoreret saavel efter det nye System
som efter Systemet af femtende.
Bordene bugnede
hnder alle Haande delikate Retter, blandt hvilke man
naturligvis ikke savnede Folkeret, Rigsret, Valgret,
Menneskeret, moralsk Ret, Næveret, o. 1., saaledes at
enhver efter Behag kunde tage for sig af sin Livret.
Af vaade Varer serveredes et saa rigeligt Kvantum, at
det endog truede med at fremkalde en Oversvømmelse
i Wien. Stemningen var som Følge heraf hele Tiden
højst animeret.
Efter at K r a b b e havde budet de Tilstedeværende
Velkommen, blev Ordet givet til:
Be r g : Dette Mede vilde uden Tvivl betegne et
Vennepunkt i vort politiske Liv. Det vilde forhaabenlig
vise sig at være Samlingens mest praktiske Udbytte,
thi det afgav et Vidnesbyrd otn, hvor nær de forskjel-
lige Medlemmer kunde komme hinanden.
Han vilde
udbringe en Skaal for et ærligt og loyalt Samarbejde
ved dette Møde.
Derefter blev følgende skjønne Sang afsuugen :
:}: For Kvinden :|:
Er B a j e r s Lov indbragt.
H erligst er Republikanernes Sejer,
Naar hos de Skjønrie vindes af B a j e r
:|: K ling klang
En allieret Magt.
:|: For Frihed
Har K ra b b e medfødt Takt.
Væk med de Baand, som Venstre trykker,
Men imod Hejres Taler og Nykker
:|: Kling klang :[:
Han ringer uforsagt.
:|: For Venstre :|:
H in Le d r e er en Pragt.
Ham holder Moderationen i Ære,
Og den er al Tid fuld af det skjære
:|: Klingklang, :|:
I hvad han skal ha’e sagt.
:|: For Skjaldskab
:\:
Bli’r Zahl e Kransen rakt.
Harpen han slaar som en Barde blandt Skotterne,
Musen han klemmer, saa hun gaar til Rotterne.
:|: Kling klang :|:
Han gaar i Præstedragt.
:\: For Rigsret :|:
Har Hør up ej Foragt;
Høgs bro ham Torne blandt Roserne fletter;
Thi efter Tillidsposter de sætter
Kling klang :|: '
Som Lytzows vilde Jagt.
:}: For Folket :|:
Har Schel de Ofre bragt.
Trofast han tjener Demokratiet
Og har som Gammelromer det viet
:j: Kling klang :|:
Hver Draabe, han har smagt.
For Smagen
:\:
Har T a u b e r Sansen vakt.
For Levemaade han har Interesse,
Smørrebrød er ham en Delikatesse,
:\:
Kling klang :j:
Med Paalæg pænt belagt.
For Dyden :|:
Staar F i s c h e r end paa Vagt.
Med
Leonarda og
S c h a n d o r p h og Dr a c hma n n
Finder
Ambrosius
og lignende Rak han
:|: Kling klang
:\:
Forslidt og «abgeschmacht».
Derefter fik T a n g Ordet ogudtalte
understort
Bifald
sit Ønske om at faa Tilskud til at oprette en
Folkehøjskole imellem Buskmenneskene. ,
A 1b e r t i skulde ikke benægte, at dette Møde
havde bragt ham til at se Sagerne i et ganske andet
Lys end hidtil. Han benægtede, at det var hans Hen
sigt at ville inddrage Tienden, og han stillede sin
Sparekasse til Folkekirkens Raadighed, naar og hvor
denne maatte finde det tjenligst.
K j æ r , der bavde drukket et Par private Bægere
med Pastor Land, udtalte sin varme Sympati for Bi
skop Martensens Politik og lovede at ville mase enhver,
der talte et ondt Ord om Præsterne.
T a n b e r mente, at man burde ihukomme de
stakkels Embedsmænd og foreslog at sende dem
Lev
ningerne fra Festmaaltidet, for at de ogsaa kunde
have
noget at gjøre sig en god Dag og en glad Aften med.
H o l s t e i n L e d r e b o r g foreslog, at man skulde
give Ministeriet Estrup et Tillidsvotum.. . .
— Paa dette Punkt af Festen vaagnede vor Referent.
«D et fmager dog af F u gl,» fagde L
omborg
, han kogte
Suppe paa den P æ l, der var rammet gjennem den Frovi-
foriike.
*