S_Punch_1880

fjærn sprøjtede Snavs og Dynd op i Luften, saa det røg om

Ørerne paa P lo u g s

Dragonhest,

der lyttede efter de hen

døende Toner af de gamle Signaler fra det O e h le n -

s c h la g e r s k e

Guldhorn.

— Pludselig hørtes en gjennem-

trængende Brølen fra en lukket Baas, hvor S k ra m præsen

terede en ung, springsk Tyrekalv mrk.

Gertrude K o l-

bjornsen,

som gamle H e g e l ønskede, han ikke havde

lagt til. Noget for sig selv red H o s tr u p , der havde om

byttet sin Knapstrupper af Frederiksborgracen med en

grundtvigiansk K jephest; medens T h o m a s L a n g e kom

travende ad Romantikens gamle Kongevej fra

»/Eventyrets

Land>

i Mareridt paa en Marekat, der tyggede Drøv paa den

gam le Marehalm. — I. P. J a k o b s e n og B r a n d e s dannede en

smuk

Grubbe

omkring det theologiske Fakultets gamle

Skolehest, som de skiftevis red, men som dog slog saa-

mange Sthyrvolter, at de undertiden ikke kunde holde

Sthyr

paa den. - E d o u a rd red de andres Kreaturer til Vands og

saa sit xylografiske Snit til at muntre P le n d r ik s e n s H a

vedør, der var frembragte ved en vidtgaaende Krydsning

af de forskjelligste R acer, H o lm - H a n s e n tumlede mecl

en Iver, der var et bedre Kreatur værdig, sin

Vileinge-

Blodshest,

o g.G erson søgte forgjæves at holde et gamm elt

Udgangsøg paa Benene, ligesom H. P. H o ls t red en eng-

brystig Rosinante, forfulgt af H e r m a n B a n g , der mun

trede sit franske Æsel hied de usædvanlig lange Øren, som

T o p sø e stjal sig til at klappe, naar han trode, Ingen

lagde Mærke til det, mens C h r is tia n R ic h a r d t førte «ef

romersk Æ selo,

— Med E t hørte man en Lammedriver

raabe: »Ersi, — dér har vi

*Det unge Danm ark

»/ Og en

Flok Smaagrise og Grisetter kom løbende, drevne frem af

H r. G j e lle r u p . Se, da kom B jø r n s on travende paa

Helhesten «

Leon a rd a *

, der var noget overansjtrengt, da

Kritiken havpie redet paa den et helt Fjerdingaarj det mang

lende fjerde 'B en var endnu ikke tilfdjet, og Enden var

noget underljg.

Pludselig blev Dyret uroligt, Bjørnson

faamæjedé^' og B liiu t! led det med Tordenkraft. Se: dér

holdt M o lb e c h paa sin

brune Hjort ved Træets Rod

med

Am brosiu&Lyfén

over Sktalderen. — Ib s e n tumlede Zebraen

Nora,

hvis Fordel var Ynde og Naivetet, og hyis SJutning var

vidunderlig. DS susede det som et Tog afA sgaardsrejer gjennem

Luften, men det var kun lystige Taskekrabber, anførte af

H o lg e r D ra c h m a rrn-' paa sin vælige Vindsluger og Krybbe

bider. — Derefter skred man til Præmieuddelingen, og

det lille i

L-o»

kom frem °S sluttede Festen med ffil-

gende Ord:

•M. IL! Naar. jeg kaster m it Blik rundt i, BtSjtékreifeen,..

er det mig en Glæde* trods,, den meget ; omtaB'é^'Dyr|ld at

møde et billigt Grin hos Literaturens Bæster. Men"‘størsir er

dog min

Tusindfryd

, lille K ro h n , over at se en saadan

Tilførsel af Kvæg paa det literære M arked; det er saa

forfriskende, at det

kvæger

Sindet, som R a s m u s N ie ls e n

vilde sige. — Havde C a r l A n d e r s e n s Paaskelam ikke

haft Faaresygen, vilde de have faaet hæderlig Om tale; om

K a u fm a n n s sidste Buk er det nok bedst ikke a t tale.

Men med Rette har S c h a n d o r p h s Tyr faaet

ste Præmie

og jeg tænker hans Studekjød og D r a c h m a n n s H este-

Boeuf vil smage P lo u g , naar lian fa&r det indsvøbt i

Morgenbladet. Den Hr. S c h a n d o r p h tilkommende Præmie

vil blive præget i Kvægsø!v med hans eget Billede paa den

ene Side og en anden Stud paa den anden Side. — H e n -

d r ik s e n s Høvedsmand Jockeyen B o r c h s e n i u s fortjener

Ros for den Hesteforstand, hvormed han har gjort Hestekur

til Realismens Pegasner og striglet dem paa det Bedste,

soin eri værdig Staldbroder af E d o u a r d B ra n d e s . —

G je lle r u p s Smaagrise vil sikkert afgive en fortrinlig

realistisk Grisesylte, og han tegner til med Tiden, naar han

faar flere Svib paa Skoven, at kunne bitve en sand So

krates.

M p lb e c h s H jort, for hvilken han har betalt dyre

B um penge, ser saa bum stæ rk ud, at den sikkert vil kunne

afgive en god Censursteg, der vil kunne styrke B jø r n s o n s

svage Mave, saa hans System kommer i Orden. D ra c h

m a n n s Bucefalus har desværre faaet Mundklemme og

vil sandsynligvis snart blive indlagt paa V e t e r i n æ r # g

f j e r n S k o le n , hvor den dygtige Dyrlæge P e t e r H a n s e n

nok tager den under Behandling og giver den, hvad den kan

have godt af. H e r m a n n B a n g s Æsel har givet sitS park

til Romantikens (og H is to r ie n s ) døende Løve, men selv

knækket sine svage Ben derved, det vil derfor blive skudt og

gaa lige i Kulerne paa Amager. — Ja, jeg har vel ikke nævnet

Dem Alle, mine H errer, men alene Kodriverne vilde fylde

en hel Kodex; og jeg er allerede ganske la m i Tungen,

saa De f a a r ikke m er for den Gang; og synes De ikke

m it Faaredrag var saa

komisk, som

jeg selv er, saa la'me

dog være den, jeg er.»

Millionærs sidste Villie.

Vor paa Amerika-

vej nylig afdøde Landsmand IL. A. L.

L u n c k ’s

Testamente

er nu offenliggjort.

E t Testamentet vedlagt Bvev indsætter

lu n c h

» til

Executor testamenti

og lyder saaledes: «Som

man vil se af min sidste Villie, ønsker jeg efter min Død,

at mit Lig føres til Ligkisten, da det er det eneste Sted,

hvor der ikke er meget Vrøvl. For ikke at vække Opsigt,

bestemmer jeg, at denne min sidste Villie samtidig skal

offenliggjøres paa Dansk, Engelsk, Tysk, Fransk og Norsk-

Arabisk, og at jeg skal ledsages til Kisten af mindst 20

Dags-Avis-Referenter.»

Forøvrigt har vor forhenværende

Landsmand bestemt, at der tilfalder

olg er

D k achm an n

tooo Kroner om Aaret for at skrive et Drama U

forhøjet

Pris, og Dr.

cha n d o rph

iooo

Kroner og hvert Aar et

Exemplar af

K n ig g e s

«Omgang med dannede Mennesker»

samt

C h r i s t i a n s e n s

«Ordbog i Gadesproget»*). Samtidig

har den Afdøde bestemt, at det paa Strandvejen saa yndigt

beliggende Traktørsted «

S lu h efier

» for Frem tiden skal om

dannes til Maltraktørsted, hvortil Publikum har gratis Entrée,

og er det hans allersidste Villie, at Tallerkenen gaar lidt villig.

*) Nedsat Pris.

Danske Klassikere

illustrerede

Naar man slaar til Blokken, der gjaldt for Gud*

Saa ned den fra Fodstykket trimler,

— fortæller Sagnet — fra Trøsken ud

Utøj i Masse der vrimler.

Dv.

S. Schandor ph.

Morgenbladet

1. Januar.