S_Punch_1880

SDÎeit ber Ban8 SSerS ingenlunbe bare platfobcbc,

BanS

SSer8febber

Relier Babbe

©rifetœer, forargebeS

be faare.

Dg ©®£3ISR:£>DfRlß§ iog fat paa Cannent og gab $am

en ¿ßijl i £aanben og et Bulet ¿ßoftBom i SDîunben og fatte

Barn op paa engamme! Âœrre.

URen ber Ban ingen 33uï funbe finbe,tog Ban en af bent,

font 3)9î9l(£§2R3i9îîR Babbe Begaet, og faa fagbe Bau:

„

9iefg

ab £elbebe ttl."

SKen ber Ban Bflbe opjlibt (Seletøjet fra<Seletøf8lanimeret,

Bleb fRejfen ilfe ubenÜRibtpunlt, tBi Ban Bleb felb 3Ribtpanltét

og fßtoug Iførte ubi {Ring meb Bannern.

Dg faafont Bang egenÄarpSfe ilfe bat nogen ®agbogn,

Bleb Ban faare bilb paa kareten og lom flemtop at Iføre.

Dg enbog ben ¿Profete Sp$y5t©@£ oplob fin 9Runb§ Dieft

og fagbe: „2Rig Bet bet at iBulomme benStunb, ba feg bilbe

laane ¿Penge paa ©tubenterforeninggbpgmngen og gibe ¿polal-

lerne, berfor Bør bet mig at ftaa S3fR3l?R3)@© og 359t2l6Jp-*

¿K215RSR Bi, tBi bigfe Babe toifet bereS HfceriigBeb til ^3olaf-

lerne, for 56gtejIaBerne8 ©fpfb," - - faa Bar bog Ban? 2øgte-

flaBSpolitil ilfe gob ffrugt, men ligerbig fom bet ufrugtbare

{figentræ, lun Dre«{figener.

Dg fMorgenbladets „MerBelligfte" fab profeten X9i2lSJp*

SWSISRSRmeb et ¿Rummer af Dags-Avisen i fin §aanb ogBan

førgebe faare. , ..

£Bi f«/ ingen Babbe omtalt Bam; men © S§31itDD 3t$$

bar Bleben Berømmet ober bet ganfle fianb. — © ela.

H(imbreve

til

Fætter C h ristian i Nykjøhing.

\fa re Christian, Du har Ret

Barometret Storm bebuder

;

Hojt i M o r g e n g n a v e t tuder

Realismens vrede Guder,

Ud fra Rendestenens Brædt

Stikke vaade Rottesnuder,

Og med Vers det regner teet,

Snavs der stænkes. Plet ved Plet

Slaas paa Godtfolks nye Klæder

♦

Nye Tider, nye Sæderi

Man af Høflighed er tra t

Og a f Fraser overmæt',

Gammelt Navn og Digterhæder

Rask

Mudderpolen træder

Doktor S c h a n d o r p h s Krageæt.

Stop l det gaar dog ej saa leti

De kan hyle, de kan sltraale,

Sende deres Sprøjtestraale

Op i Luften et Par Alen,

Stikke

—

ja , med Knappenaale,

Slaa

—

ja , de kan slaa til Søren

;

Men trods Hylen og trods Galen

Varer det dog længe, førend

Troppen k er kan sprænge Døren,

Trænge inden for Portalen

Paa det store Skjonhedstempel,

P aa de ægte Skjaldes Slot.

Selv ej F is c h e r s Digtergage

Hjælper stort paa den Menage

D en g?er ikke Digterstempel,

D e n gjer ikke Stort a f Smaat,

Den gjør ikke Slet til Godt.

Det er kun en blød Bandage

Paa de Saar, som de har faa’t

1 hin Vers-Karambolage,

Doktor Sch a n d o r p h for Exempel

Slig en Balsam vist kan bruge

Efter alt det Pukkelblaat,

Han har faaet i sidste Uge.

—

Der er En, jeg ynkes ved;

En, som blindt gaar om i Taagen,

En, som er gaaet fejl a f Laagen,

Kommen paa det gale Sted

Jnd ad det forkerte Led.

En, som plumpet er i Vaagen

Men som i det Tidselbed,

Hvor han staar, dog søger Noget

Som er skabt til Ro og Fred,

Ikke til en vild og broget

Gjøglerbandes Voldsomhed;

Enr .hvem Lygtemandens Blus

Lokked ud i Mosevandet,

Da han netop søgte Landet

;

En, som trode Morgensolen

Tændt i B ra n d es'* Fidibus.

Det er H r. B o r c h s e n iu s .

Thi Borchsenius tr o r paa

i Skolen*.

Som Magneten stedse viser

Ufravigelig mod Polen,

Peger lian mod Lærestolen,

Hvorfra han har faaet Parolen.

Han er ingen Fifflkus,

Æ rligt han dem alle priser,

Schandorphs Vers og Drachmanns Viser,

Selv Hr. Gj e l l e r u p s Bétiser

;

Stundom dog hans blinde Iver

Spille'r ham et sælsomt Puds.

Rundt paa Jagt han ofte driver

Efter Folk at indrullere,

Hvormed han kan rekrutere

Realismens Eskadron

;

Slige Emner mer og mere

Sjæ ldne b liver:

Dags-Avisens Mandskab giver

Alt i Alt kun én Sektion.

Til K aptajner er der Trang,

Folk med blanke Epauletter,

Skarpe K linger uden Pletter,

F o lk , hvis Navn alene sætter

Mod i deres Dataillon.

Nættet over Skuld'ren hang

Hr. B o r c h s e n i u s da. A f Sted!

Ud paa Ja g t igjen han drog,

H e r m a n B a n g som Sporhund tog

Uforsigligen han med,

Herman

—

ja om Herman Bang

Sk river s æ r lig jeg en Gang

—

Herman over Grøfter sprang,

Halsed, gjøede

snøfted, snused,

Ind ad alle Døre bused,

Spurgte, om man ikke hused

D er den store R e a lis t ,

Digteren a f første llang ?

Endelig han lod til sidst,

Som han havde fundet Spo ret;

H r. Borchsenius ham pua Ordet

Trode, aned ingen List.

J a s o n !

—

det var netop M anden!

Ja so n ! Ja so n !

—

Ingen Anden

Kunde sætte slig en Trum f

Netop nu i Spillebordet.

Ja s o n ! Det var en Trium f.

Borchsenius hed i Panden

Lob og lob som bare Fanden

Por at bringe Byttet hjem.

Hvert et Sted, hvor han kom frem,

Raabte glad h a n :

»Jeg har fundet

Manden. Nu er Spillet vundet,

Fjenden snart skal ligge bundet

Nu, saa det har Fynd og K lem

! •

—

Sta kk el! Elleskudt og blind

Ja g er han endnu derude.

Jason med det gyldne Skind

Fandt han ej, kun Draclimannsk Vind,

Brøl a f M o r g en g n a v e t s Stude,

Suppe paa en Polsepind,

Brandes’sk Edderkoppespind.

Skindet kan saa fælt bedrage,

Selv det g y l d n e

—

Det er flovt,

N aar han vende maa tilbage

Og sin Plads

Gruppen tage

Som

—

m is ly kk et A r g o n a v t .