Hjerte og de reneste Føleiser ligeoverfor sin Mand og
sine Børn kan ikke taale at sidde og faa sagt saadan
noget lige op i sine aabne Øjne, at jeg er ikke nogen
Rose, nej Gud bevares, jeg er kun en gammel Nellike,
som Forgyldningen er gaaet af og det kan Tære sandt
nok møn til at lade mig opforgylde saadan som denne
hersens Fru Jensen det er jeg dog Gud ske Lov for stolt
til og godt er det rigtig nok at. jeg har set et Dukke
hjem for saa véd man da hvordan man skal bære sig
ad og det skal jeg ogsaa fortælle Sørensen at
jeg vil ikke være hans Dukke saadan somNora i Stykket
men en selvstændig Kvinde og nu maa jeg sige Farvel
søde Frn Schrøder, for jeg skal hen at bjøbe mig nogle
pensée Baand til min Kappe, for det klæder mig
saa
godt, og saa skal jeg ogsaa op til Tandlægen og faa
mit Gebis set efter, saa nu Farvel, søde Fru Schrøder,
og Tab for Kaffe og for Guds Skyld, tal ikke til Nogen
om Sørensen og mig, ellers bliver vi anset for at være
nogle af disse fæle Realister, somFolk taler saa meget
om. Farvel!
Gamle og unge Dage.
I gamle Dage var der en Gang en lille Trop
A f Idrætsmænd, jeg tror, de hed G ig a n te r ;
F or Løjers Skyld de tog fig for at ftable Bjerge op,
For Kræfter havde de fom Elefanter.
E t Horn i Siden havde de paa alle Slags I d é r
Som V ir k e l i g h e d e n s Bearbejdere,
Og kaldte fig en yngre « S læ g t» , ikøndt der var ikke fler
End én
(D R A C H )M an d
og tvende Gefrejtere.
A t
være
«Alvorsmænd paa Sligt»,
Yar
deres flore Maal,
Paa Fader
Z e v s m e d
famt O ly m p e n s Fyrfter
Og hele deres Rige de vilde gjøre K aal;
Jo, de var, hvad man kalder, nogle « B ø rfte r» .
Paa grundig reajiftifk Maner man Skaren faa
T il Felttog mod det højéfte at ftævne;
Hvad der laa «over Skyerne, hvor Himlen den er blaa»,
De vilde allerhelft med Jorden jævne.
D et Bjerg, hvor M u fe r danfed’ og H ip p o k r e n e flød,
Ja, felv O ly m p e n s fnebedækte Tinder
De vilde slaa faa flade fom et Jøde-Paafkebrød,
Eller fom «det Kjøbenhavn, der forfvinder».
Hver Forfkjel fkulde hæves imellem fmaat
o g
ftort,
Ja felv imellem Drachmannfk Witz og Lynet,
En Stalddør fkulde bygges af Morgenrødens Port,
Og P
høibos
fkulde helft ha’e én i Synet.
Al Nektar fkulde byttes med ægte Finkeldram
Og noget, der kan kradfe, fom man figer,
C h a r ite r n e , de fkulde ha’e baade Laft og Skam
Og gjøre Tjenefte fom Malkepiger.
— Men ikøndt den ædle Yngel fom fande Asner sled.
Blev Enden yderft trift paa den M enage:
A
po l l o n
fk jø d d em alle h e lt u b a rm h je rtig n ed ,
Og ingen
F isch er,
gav dem Digtergage.
Glem ikke, tapre Herrer, fom ftable Bjerge op
A f Trykpapir for Guders Borg at true,
A t der er langt fra Grøften til Himmelbuens Top,
Og
P h ø ib o s
har endnu ftn Pil og Bue.
Til Literaturens Fremme.
Efter hvad paalidelige Folk
ville vide, skal der til Finans
udvalgets Betænkning endnu føjes
følgende Forslag:
1
) Digterne P. C h r. Z a h le o g
H ø g s b r o tilstaas der Digtergage
a
1000
Kroner aarlig til hver, den ferste for at opmuntre
ham til fortsat TJngdommelighed i Digt og Sang, den anden
som
Anerkjendelse af hans uovertræffelige Produktioner i
Retning af
»Dichtung und Wakrheit».
2
)
1000
Kroner tilstaas Digteren G j e l l e r u p for al
fuldfore en paatænkt Børnekomedie betitlet
idet yngste
Danmark
».
3
) Ligeledes tilstaas der Digterne K r a b b e og S ø re n
K jæ r hver
1000
Kroner for a t fuldføre et nationalt D ram a
i Bjernsonsk Smag, hvis Titel skal være
»Mellem Slagenel»
4
) Ligeledes tilstaas der Digteren H o lg e r D ra c fa -
m a n n en ynderligere Understøttelse a f
1000
Kroner for at
lade være med at fuldføre sit paatænkte nationale Drama.
5
) Da der muligvis endnu kunde findes flere D igtere,
hvis Digten og Tragten gaar ud paa at faa Understøttelse
af Staten, bemyndiges Hs. Excel. Kultusministeren til at
uddele iudtil
1 00,000
Kroner i Portioner paa m indst
1000
Kroner til de eventuelle Ansøgere.
N. B .
Uden gode An
befalinger fra
Dass-Avisen
nytter det ikke at m elde sig.
Danske Klassikere illustrerede
af
Punch.
«—
I
PtmcA-Kostume
Klowner slog
Kuldbøtter og paa
Æsler jog
Årenen rundt . .
i
.»
Ho l g e r Dr achxnann.
Morgenbladet,
d. 23. Decbr. 1879.




