309 / 633
Sm aastykker
299
og jeg hinanden llaanden og sagde: Gud give ham Held og
Velsignelse i en Fremtid, som synes mørk! En mig ukjendt
Olding traadte til, lagde Haanden over vores og sagde: Ja
Gud give det, da han har villet, at jeg skulde opleve dette Øie-
blik!, — hvorved han græd som et Barn og bragte os Begge
dertil.
Kongen sov roligt til Kl. 2, da han vaagnede og spøgede
med den vaagende Kammertjener; han sov da atter ind og
sagde, da han vaagnede imorges: idag vil jeg blive liggende. Hans
sidste Ord vare: hvormange Graders Kulde er det ude? —
Ventelig har han følt Dødskulden, thi da [Livlægen] Fenger
tog Armen under ham og bad at maatte see til den spanske
Flue, der igaar blev lagt ham paa Brystet, sank Hovedet paa
Siden, og han — var død!
Vor ny Konge har følt sig saa dybt rystet ved Efterret
ningen, at han sank om paa sin Stol; hans hele Opførsel sva
rede aldeles til hans ædle Hjerte og dannede Forstand. Han
sagde alle Authoriteterne, da de mødte hos ham, at han havde
tabt ikke blot en Fader, men hans ældste trofasteste Ven. Dette
var en Sandhed, thi salig Kongen paaskjønnede i høieste Grad
vor nuværende Konges ædle Opførsel imod Hertuginden [Vil-
helmine, skilt fra Prins Frederik VII og gift igjen med Carl
af Gliicksborg] under Skilsmisse Perioden; denne rørte ham,
og han havde uden Tvivl isinde at rapellere Prins Frederik til
Sølvbryllupet [Chr. VIII.s] i næste Mai Maaned. — Enkedron
ningen er i høieste Grad værdig, fattet, men troede længe ikke,
at Kongen var død, da hans Lig aldeles skal see ud, som om
han sov; ogsaa Prindsesse Caroline fattet, men [hendes Genial]
Prinds Ferdinand utrøstelig. Landgreven [af Hessen] kastede
sig hulkende over Liget, og Landgrevinden sank paa Knæ der
ved. Portene have været lukkede, og Alle ere tagne i Eed af
Landgreven som Gouverneur [i København], undtagen Mari
nen, der først bliver det imorgen. Dette ville være en Besyn
derlighed, naar man ei vidste, at man kunde stole paa Mari
nen uden at tage dens Eed.
Jeg troer nu, bedste Moder, temmeligt fuldstændigen at
have gjengivet Dem denne i Danmarks Historie mærkelige
Dags Begivenheder. Paa mig og min Stilling har dette vistnok
aldeles ingen Indflydelse, men i ethvert Tilfælde er det vist,
at jeg ei gaaer tilbage derved, og at gaae frem hverken ønsker
eller venter jeg. — Gud give Kongen Energie og betage ham
Lyst til at blande sig i Smaating! Amen.