394 / 633
384
Philip de Lange som Søetatens Bygmester
nødvendigt at lade Arkitekten fremlægge en saadan, da et
komplet Projekt dog forelaa i approberet Stand, forklares
vel ved, at der jo var forløbet et ret betydeligt Tidsrum
siden den første Fløjs og Pavillonens Opførelse. Ogsaa den
Omstændighed, at Lange ligeledes i den første Bygge
periode havde Murerarbejdet i Entreprise (Kontrakt af
24. April 1738), støtter yderligere Hævdelsen af ham som
Hovedmagasinets Arkitekt. — Projekteringens Historie er
i Korthed følgende: I August 1737 indsendte Generalkom-
missariatskollegiet en Forestilling om Magasinets Opfø
relse, ledsaget af en Tegning (forsvunden) og et Overslag
»til eet Magazin bestaaende af 2de Fløygler, een hver af
180 allen lang 25 allen breed, een Etage høy, med eet
gebrokken Tag«; baade Tegning og Overslag approbere
des
2 1
. Aug. I Vinterens Løb blev dette Projekt imidler
tid gjort til Genstand for Kritik i Kollegiet og en ny Teg
ning, »som imod den første Tegning ha r nogen Fo ran
dring, saavel udi den indvendige Indretning som Pavillo
nens Zierat«, blev forelagt Kongen den 24. April 1738;
Midtpavillonen havde her 5 Fag mod 3 i den forrige Teg
ning. Disse nye Rids blev, som nævnt, endelig godkendte,
og efter dem blev Magasinets Opførelse paabegyndt.
Et Aar efter, i April 1739, skete der dog atter en Æ n
dring i Byggeplanerne, idet Admiralitetet foreslog at lade
Midtpavillonen forhøje med et tredie Stokværk. Aar sa
gerne hertil var dels æsthetiske: Pavillonen vilde da ikke
vise sig saa »nedrig« i Forhold til de lange Fløje, dels
praktiske: der blev vundet Lokale til Opbevaring af en In
strumentsamling og Auditorium til de Forelæsninger-over
Mekanik og Hydrostatik, som Kaptajn Frederik Wegers-
løf ved kgl. Resol. af 7. Marts 1738 havde faaet i Opdrag
at holde for Kadetter og Søofficerer. Udgiften til denne
Forhøjelse blev anslaaet til 2000 Rdl. I sin Resolution
herpaa af
8
. Maj billigede Kongen ikke blot Forhøjelsen
med een Etage, men det tillodes endogsaa, at Pavillonen