Philip de Lange som Søetatens Bygmester
381
nogen Sandsynlighed for, at han kan have bygget Hol
mens Chefsbolig, beliggende ved Siden af Generalkom
missariatets Bygning i Størestræde. Tegningen, som Vice
admiral Bille »havde ladet giøre«, blev approberet den 5.
Decbr. 1731; Arkitekten, der ogsaa havde givet Overslag,
nævnes ikke ved Navn1).
Hvorledes det nu end forholder sig med disse Hypo-
theser, — eet er ihvert Fald sikkert: at Philip de Lange
fra 1737 til 1765 har faaet overdraget Opførelsen af Sø
etatens betydeligste Bygningsanlæg, ikke blot som En tre
prenør, men som Arkitekt, og tillige har foretaget adskil
lige mindre Arbejder. Uden at have fast Ansættelse i
Etaten har han i denne lange Periode, der udgør det
rigeste Kapitel i de danske Flaadeetablissementers Histo
rie, i Realiteten udøvet en kgl. Bygmesters Gerning, til
med en overmaade frugtbar. Kun i et enkelt Tilfælde har
— som det nedenfor skal vises — Hofbygmestrene Eigt-
wedt og Thurah haft nogen Indflydelse paa Marinens
Byggeri, idet de som Medlemmer af den kgl. Bygnings
kommission (nedsat 1742) har faaet forelagt et Projekt
af Lange til Bedømmelse. To Aar før Langes Død (1766)
har endelig Jard in arbejdet sammen med ham ved Opfø
relsen af Spantehuskomplekset.
I det følgende vil der, i Form af et summarisk cata-
logue raisonné, opsat i kronologisk Orden, blive gjort
bygningshistorisk Rede for hvert enkelt af Langes kendte
Arbejder for Søetaten.
1. HOVEDMAGASINET PAA GAMMELHOLM2).
Marinens store Hovedmagasin, der var beliggende
paa Gammelholm langs Kanalen — vi faar en god Fore-
*) Søetatens Krigskancelli, Resol. Prot. 1731 (Nr. 171).
2) ibid. 1737 (Nr. 226), 1738 (Nr. 158 og 159), 1739 (Nr. 106),
1749 (Nr. 86), 1752 (Nr. 127). — Pontoppidan : Danske Atlas II, 151.
25