389 / 633
Philip de Lange som Søetatens Bygmester
379
17331). Formelt var det vel kun Generalkommissariatets
Hensigt at lade ham fungere som Bygningsinspektør ved
Nyboder og som saadan slutte de nødvendige Kontrakter
paa Generalbygmesterens Vegne, men i Praksis blev hans
Arbejdsomraade snart adskilligt større, hvilket først og
fremmest skyldtes den Omstændighed, at E. D. Hausser,
der 1735 blev E rn st’s Efterfølger i Generalbygmesterem-
bedet og det dertil knyttede Embede som Holmens Byg
mester, i den Grad var overbebyrdet med Arbejde, særlig
ved Christiansborgs Opførelse, at han umuligt kunde staa
i stadig Kontakt med Søetatens Generalkommissariat og
føre effektivt Tilsyn med de det underlagte Bygninger.
Allerede i E rnst’s Levetid var der blevet tillagt Matthiesen
250 Rdl. een Gang for alle for at have Inspektion over Tøj
hus- og Brygbusbygningerne, og ved kgl. Resolution af 12.
Septbr. 1736 blev han endelig udnævnt til at føre Tilsyn
med Holmens Huse og Bygninger med 200 Rdl. aarlig
Gage mod, at de ham tidligere aarligt tillagte 100 Rdl. af-
skreves2). Denne Udnævnelse til Søetatens »Husbygme
ster«, — en misty dig Betegnelse, der heller ikke forekom
mer i samtidige officielle Aktstykker —, motiveres i Ge
neralkommissariatets Forestilling af 3. Septbr. s. A. med
»at hand efter . . . Forlangende videre og ofte har paataget
sig at være ved mange andre Reparationer paa Søe Eta-'
tens Huuse baade uden og inden Holmen og altsaa haft
megen Møye, saa og bevidst god Tieneste med Tilsiun i
Arbejdets Fortgang og Materialiers Besparelse samt giort
Overslage paa det allernøieste, hvorved mange Udgifter
er bleven menageret og i lige Tilfælde efterdags kand
menageres ved .slig en Mand, som stædse behøves ved saa
mange vidtløftige Bygninger«3).
Af de her citerede Aktstykker faar man det Indtryk,
0 Søetatens Krigskancelli, Resol. Protok. 1733 (Nr. 96).
2) ibid. 1736 (Nr. 229).
s) ibid.