384 / 633
374
Vandbygningsarbejder i det 17. Aarh.
Lensmanden (af Hensyn til Bønderne og Lenets Indtæg
ter) intet ønskede gjort for ikke at belaste Emdrup Sø
yderligere og stemme dens Vand yderligere op.
Magistraten paa sin Side nedlagde, aabenbart for at
øge Vandtilførselen saa meget, at Kongen blev klar over,
at der ikke behøvedes mere, Forbud mod, at Møllen ved
Vesterport gik. Henrik Møller klagede da — naturligvis
-— og Kongen maatte nedsætte en Kommission bestaaende
af OttoPovisk og Niels Banner for at faa den gyldne Mel
lemvej fastslaaet og faa nedsat Vandstandsmærker ved
Vandets Indløb til Møllen ved Vesterport og ved Mølle
gravens Udløb i Stranden ved Vandkunsten, eller, som
det hed, ved det kgl. Vaskehus. Inden Kommissionen
traadte i Virksomhed, ombyttedes Niels Banner med
Arent v. d. Kuhla.
I det store og hele har de to Kommissærer vel fast
slaaet den Ordning, der havde været gældende siden Vand
bygningsarbejderne i 1620’erne. Deres grundige Arbejde
er udførligt omtalt baade i Raadstuearkivar Villads Chri
stensens ovennævnte Afhandling og hos O. Nielsen i hans
Københavns Historie og Beskrivelse.
Saaledes fuldbyrdedes dette indviklede Rendesystem,
der eksisterede i København til 1859, da Vandværket byg
gedes. Da »de 32 Mænds« Forsamling oprettedes 1660,
afgav Magistraten Ledelsen af Vandvæsenet til den. 1668
ansatte Staten en Embedsmand Lorenz Weiskopf til som
inspektør at lede Driften1), men hele Administrationen
var saa indviklet og berørte saa mange Interesser, som
ikke altid kunde spændes sammen, at den kgl. Vandkom
mission blev oprettet 1679 for at skabe den Magt, der
kunde regere over Vandene. Den bestod af 7 køben
havnske Borgere, 3 af Magistraten, Præsident Resen og
8
høje Statsembedsmænd.
') Resens Vandbog (Raadstueark.).