Holmens Bygmester, for hvilken Tjeneste der var ham
tillagt 200 Rdl. Da han imidlertid 1715 fulgte efter von
Platen som Generalbygmester og følgelig nedlagde sit Em
bede som Stadsbygmester, blev Hvervet som Søetatens Ar
kitekt ikke overdraget den nye Stadsbygmester, Hiller,
men Ernst fik Befaling til »de ved Holmen forefaldende
Bygninger, uden den derfor tillagte Gage at nyde, at fore-
staa«1). Den fortjente Arkitekt fandt ikke noget frug t
bart Felt indenfor Søetatens Bygningsvæsen; hans Virk
somhed indskrænkede sig til Reparationer og mindre
Ombygninger. I Begyndelsen af 1730’erne begyndte hans
Arbejdskraft at svigte, og da der i Foraaret 1733 skulde
foretages en gennemgribende Reparation af flere af Ny
boders Længer, fandt Søetatens Generalkommissariat An
ledning til i en Forestilling af
8
. Maj at foreslaa Ansættelse
af en yngre Mand som Marinens Bygningsinspektør. Det
indrømmes i denne Forestilling, at Ernst er »ganske vil
lig . . . at giøre alt, hvad han formaaer, men — hedder det
— hans Alder og svage Constitution tilstæder ikke, at han
daglig oppe og nede i Bygningerne, hvor Reparationen
skeer, kan have den udkrævende nødvendige Obagt«; selv
om Generalkommissariatets Deputerede nok mente at have
fornøden Indsigt i Bygningssager, var det dem dog ikke
muligt at afse den fornødne Tid til personligt at overvaage
Statens Byggeforetagender. De indstiller derfor, at det
maa betros Stadsbygmester, Assessor Banner Matthiessen,
»som er en ung og frisk Mand og bequem til dagligen og
alle Vegne, hvor Reparationen i Nye Boderne vorder fore
tagen, at have nøie Tilsyn med Arbeidets Fortgang, dets
forsvarlige Forfærdigelse og Materialiernes Forbrugende
. . . som og ellers derudinden at efterkomme vores Ordres
og Foranstaltninger«; herfor skulde Matthiesen oppebære
100 Rdl. aarlig. Dette Forslag approberedes
1 2
. Juni
378
Philip de Lange som Søetatens Bygmester
*) Søetatens Krigskancelli, Resol. Protok. 1736 (Nr. 229).