386 / 633
376
Philip de Lange som Søetatens Bygmester
denne betydelige Tilvækst til Langes oeuvre har Weil-
bach i sin anden Artikel i »Architekten« endvidere søgt
at give en Fremstilling af Bygmesterens kunstneriske Ud
viklingsgang, et Forsøg, der for en Del maatte forme sig
som et Korrektiv til de i den første Artikel fremsatte stil
kritiske Hvpotheser, og som i det hele har Skitsens Ka
rakter.
Paavisningen af Langes Autorskab til Admiralitets
bygningen paa Gammelholm har været Udgangspunktet
for den følgende Undersøgelse af hans Forhold til Søeta
tens Bygningsvæsen under Christian VI og Frederik V.
Det maatte jo paa Forhaand formodes, at denne Byg
mester ogsaa ved anden Lejlighed var taget i Anvendelse
af Admiralitetet1). Naar det ikke tidligere fra a rk itek tu r
historisk Side er forsøgt, at klarlægge Søetatens Bygnings-
historie mellem 1730 og 1770, først og fremmest at frem
drage Arkitekterne til saa relativt betydningsfulde Arbej
der som Arsenalet paa Christiansholm, Nyholms Hoved
vagt og Mastekranen sammesteds, er Grunden muligvis
den, at Nicolai Banner Matthiessen, der ofte nævnes som
Søetatens »Husbygmester«, er blevet betragtet som den
kunstneriske Autoritet, under hvem disse og andre Vær
ker maatte henlægges2). Denne Opfattelse beror dog paa
en urigtig Vurdering af Banner Matthiessens embedsmæs-
sige Opgave og af hans kunstneriske Kapacitet.
I Begyndelsen af 18. Aarhundrede fungerede Køben
havns Stadsbygmester, fra 1693 I. C. Ernst, tillige som
b I sin kyndige Oversigt over Orlogsværftets Historie i »Archi
tekten« XXVI har Hr. Arkitekt Viggo Sten Møller formodningsvis, —
og med Rette — , henført et enkelt Arhej de til Lange. Jfr. endvidere
»Før og Nu«, Supplementshefte 2, pag. 44 og Vilh. Lorenzen: Køben
havnske Palæer, II, 98 (om Hovedmagasinet paa Gammelholm.). —
Et Værk — ved Viggo Sten Møller og Leo Swane — om Holmens
Bygninger er under Forberedelse.
2) Fr. Weilbach: Architekten Lauritz Thura, p. 180; samme i
»Hist. Medd. om Kbh.« 1925, p. 532.