Philip de Lange som Søetatens Bygmester
403
rung af forskellige Gaarde, der kunde komme i Betragt
ning. Som rimeligt var, da Kvæsthuset jo sorterede under
Søetaten, blev dette Hverv overdraget Philip de Lange,
der indsendte en Række Tegninger af københavnske
Ejendomme »for deraf at skiønne om de til den inten
derede Nytte og Brug vare eller kunde blive tienlige«1).
Silkefabrikørerne Douillac & Cuny’s Gaard i Snaregade,
det nuværende Assistenshus, blev købt for 16,400 Rdl.
(approb. 28. Juli 1757). Det er en tiltalende Formodning,
at Lange ogsaa er blevet taget i Anvendelse som Arkitekt
i 1765, da den nuværende Fløj mod Nybrogade blev op
ført2). Admiralitets- og Generalkommissariatskollegiet var
stadig øverste Myndighed og Lange stadig dettes fore
trukne Bygmester. Antager man denne Hypothese, vokser
tillige Sandsynligheden for, at den statelige Hovedportal,
der ganske er i Jardins Stil, virkelig skyldes denne Mester
Thi der er jo Præcedens for en saadan Arbejdsdeling mel
lem disse to Bygmestre, tilmed indenfor Søetatens Ar
bejdsfelt. Aaret i Forvejen havde Jard in og Lange a r
bejdet sammen paa Nyholms »Plan«, netop saaledes at
selve Bygningen skyldtes Langes Tegning og det dekora
tive Element (Ovalpavillonen) skyldtes Jardins. Saaledes
kom Philip de Lange, der havde begyndt sin lange Ar
bejdsdag herhjemme i »Ildebrandshusenes« Tegn, og som
havde set Haussers og Thurahs Barok og Eigtwedts Ro
koko vinde Magt, til sluttelig at laane Glans fra vor Ny
klassicismes Banebryder.
') S. K. Res. Prot. 1757 (Nr. 90).
2) ibd. 1765 (Nr. 109).