417 / 633
Om Formularen ved de borgerlige Vielser
407
Det er værd at lægge Mærke til den fremhævede
Indskudssætning, som vidner om en vis Frygt for, at
Borgerne skal nære Mistillid til Gyldigheden af denne
Vielse udenfor Kirken.
Om dette Forslag indhentede Justitsministeriet der
efter en Erklæring af Ministeriet for Kirke- og Undervis
ningsvæsenet.
Den filologiske Professor Johan Nicolai Madvig1)
havde som Kirkeminister haft sin væsentlige Andel i Fo r
beredelserne til den nye Ægteskabslovgivning. Han be
retter i sine Erindringer (S. 171), hvorledes han i Rigs
dagen maatte kæmpe med dobbelt Front i denne Sag, i
Folketinget for Lovens Indskrænkning til det nødvendige
og for Skaansel af det bestaaende, i Landstinget bl. a.
mod Ørsted, som stædigt afviste enhver Reform paa dette
Omraade. Professor Madvig ønsker at give den borger
lige Vielse et højtideligere Præg end en almindelig bor
gerlig Øvrighedsforretning, og han frygter ikke for, at
det skal stride mod Loven eller dens Forudsætninger, at
vedkommende, som staar i Begreb med at indg'aa Ægte
skab ved borgerlig Vielse, faar »en noget fyldigere og
mere indtrængende Paamindelse
0111
den ægteskabelige
Forbindelses Væsen og Betydning«.
I den Tale, som han derefter udarbejder, og som er
citeret i Begyndelsen af disse Linier, bestræber han sig
særligt for at indprente Brudeparret Ægteskabets etiske
og moralske Indhold; det er et »helligt Løfte«, der aflæg
ges, og som maa respekteres af Hensyn til Samlivets
Lykke og for Opretholdelsen af Samfundets sædelige
Orden. Talen bærer tydeligt Præg af Filologen i Modsæt
ning til Juristen. De stive Vendinger hentede fra Lov
sproget erstattes af et følsommere Ordvalg, og Sætnin
gerne er formede med saa megen Omhu, at intet er over
flødigt, og at paa den anden Side alt, hvad der ud fra det
*) 7/s 1804—12/i
2
1886; Minister 1848— 1851 i »Novemberministeriet«.