421 / 633
Hammerstrup og Sjælør
411
Hammerstrup maa for det første som Hovedparten af
torperne være opstaaet c. 1090, og er ganske sikkert nedlagt
c. 1158, da de tyske købmænd i Roskilde blev flyttet til
Havn. Det var da naturligt, for ikke at sige nødvendigt,
at udvide byens jordtilliggende. Dette er sikkert sket ved
at tillægge Vesterfælled; og for at kunne dette har man
maattet nedlægge Hammerstrup.
Det er nemlig ganske urimeligt at antage, at den oprin
delige landsby Havn skal have haft jord hinsides den me
get vandrige og vanskeligt passable Ladegaardsaa, der
oprindeligt løb over S. .lørgenssø og derfra over nuvæ
rende Vesterbros torv til stranden.
Nu hørte Vesterfælled til byen allerede da St. Jørgens-
gaard første gang nævnes i 1261, men kan ikke have hørt
til byen, da denne endnu var en afsides liggende landsby.
Vækst og betydning fik byen først efter S. Clemens k ir
kes anlæg, der ikke kan være ældre end Knud den stores
tid, og rimeligvis først skriver sig fra tiden efter sejren
i Helgeaa 1026. Det eneste naturlige tidspunkt for ud
videlsen med Vesterfælled bliver da de tyske Roskilde-
købmænds henflytning til byen c. 1158.
Den »byes jord«, som vises midt paa 1781-kortet over
Kongens Enghave, kan under ingen omstændigheder have
noget med gaardene i Hammerstrup at gøre. Den eneste
vejlinie, som kan indlægges i forhold til markskellene,
gaar fra pynten ved Sjælør omtrent i ret nord lige forbi
»byes jord«, men dette areal har bredden paa den anden
led, og kan altsaa ikke være de 2 gaardes tofter.
Vil man gaa efter marknavnene, maa vi søge Hammer
strup vestligere, ovre ved Gaasebæksrenden. Her danner
nævnte rende en god vandingsplads, en vej førte tidligere
herfra op til Valby, og »Hammerstrupstøkkerne«, der
tydeligt ses at være udskaaret af den til »Kongens Eng
have« hørende Ammeeng, kan udmærket godt have været
gaardstofterne. Paa Valbvjorden lige overfor træffes paa