419 / 633
Om Formularen ved de borgerlige Vielser
409
Borgmester, Konferentsraad H. N. Hansen foretog en
Vielse. Til videre Sammenligning tjener, at i 1922 — det
sidste Aar under den gamle Ægteskabslov — foretoges
764 Vielser paa Københavns Raadhus; i 1927 steg Tallet
derimod til 2783. Det sidste høje Tal forklares naturlig
vis ved den nye Lov — af 30. Juni 1922 — der indførte
Adgang til borgerlig Vielse for alle Borgere uanset Troes-
bekendelse.
Under Forhandlingerne om denne Lov var Spørgs-
maalet om Formen for Vielserne ogsaa fremme. Det
kunde omtvistes, hvorvidt man med denne almindelige
Adgang til borgerlig Vielse skulde fastholde en højtide
lig Form, eller om man skulde lade Vielsen finde Sted
som en almindelig Embedsforretning paa et kommunalt
Kontor. Naar Resultatet blev en Bevarelse af Madvigs
Vielsestale med uvæsentlige sproglige Forandringer,
skyldtes dette ikke mindst Indflydelse fra Borgmesteren
for Magistratens 1. Afdeling, Dr. phil. Ernst Kaper, som
derom henvendte sig til Justitsministeriet.
I Norge, der ligesom Sverige i det væsentlige har
samme Ægteskabslovgivning som Danmark, benyttes en
Vielsestale, som meget minder om Madvigs og utvivlsomt
er udarbejdet paa Grundlag af denne. I Sverige derimod
indskrænker Henvendelsen til Brudeparret sig til føl
gende, efter at Parret har givet hinanden Haanden paa
Ægteskabsløftet og vekslet Ringe, og Øvrighedspersonen
ha r erklæret dem for Ægtefæller: »Giommen aldrig det
lofte om trohet for livet, I nu haver avlagt. Leven med
varandra i inbordes aktning, kårlek och fortroende, och
besinnen Edert ansvar mod kommande siakten. Endråkt
och lycka forblive i Edert åktenskap og hågne Edert
hem«.