425 / 633
Hammerstrup og Sjælør
4 1 5
nok sandsynligst, at »Bys Jord« stammer fra den, selv
om jeg ikke just mener, at dette Areal er Byens Tofte
jord, men vel snarere dens Gaardtomter, som muligvis
i »Enghavetiden« er bleven indgrøftede til Fold.
Jeg synes derimod ikke, at det er en rimelig Hypothese
at »Bys Jord« ikke er en Bys Jord, men derimod h id
rører fra en iøvrigt helt ubekendt Færgegaard »fra Tiden
før Kristendommens Indførelse«. Vi ved ikke noget som
helst om, at der har været Færgefart fra Taarnby til
Sjælør, og hvad Vejen derfra til Valby eller Solbjerg an-
gaar, synes det ret haabløst at benytte en Markinddeling
fra 1781 i Forbindelse med to Kæmpehøje i Valbys nær
meste Omegn til at fastslaa dens Eksistens, naar den iøv
rigt ikke har efterladt sig Spor. De to Kæmpehøje kan
mindst lige saa godt høre til den kendte og længe bevarede
Hovedvej mellem Valby og Havn.
Birket er det Retsomraade, der blev oprettet, da Absa
lon havde bygget sin Borg, og henlagt under denne. Alle
Landsbyerne i den nærmeste Omegn hørte til dette Birk,
og det har intet som helst at gøre med en »hedensk«
Færgefart.
Ingeniør Marstrand nævner, at V e s t e r F æ l l e d ikke
oprindelig kan have tilhørt København. Det er sikkert
rigtigt. Rigtigt er det vist ogsaa, at de i 1157 fra Ros
kilde udjagne tyske Købmænd kan have slaaet sig ned i
Havn, og jeg vil mulig i anden Sammenhæng komme
nærmere ind paa disse Spørgsmaal, som jeg tidligere har
haft Lejlighed til privat at drøfte med Ingeniøren. Men
det er mig unægtelig en Gaade, hvad Vester Fælled og
de tyske Købmænd har at gøre med hinanden. Det er
rigtigt, at de spedalskes Hospital, som siden kaldtes S t.
J ø r g e n s G a a r d , og som nævnes første Gang i 1261,
laa paa Vester Fælleds Østside ved Vejen til Solbjerg og
Valby. Da var Fælleden altsaa bleven Byens, men hvor