416 / 633
406
Om Formularen ved de borgerlige Vielser
kristeligt eller helligt«. Det virker ogsaa efter Algreen
Ussings Opfattelse utiltalende, at Handlingen »ekspederes
altfor hurtigt«, men det gaar ikke an i Talen at indflette
»Oplæsning af Parternes Daabsattester, Vaccinationsat
tester, Bevis for, at der er sat i Enkekassen, og andre
fremlagte Dokumenter«, da dette jo nok vilde gøre Talen
bredere, men samtidig forringe dens Værdighed.
Som det vil ses, er Indledningen til Talen i Algreen
Ussings Redaktion dog ret bred med sine mange Citater
af Lovbestemmelser og andre Overflødigheder. Den ly
der saaledes:
»Da N. N. af ................................. , som bekender sig til den
................................ Religion, og N. N. af ................................. , som
bekender sig til den ................................ Religion, have henvendt
sig til Øvrigheden for at faa det Ægteskab, de agter at indgaa
med hinanden, fuldbyrdet paa den i Loven af 13. April 1851
om Ægteskabs Indgaaelse udenfor de anerkendte Troessam fund
eller im ellem Medlemmer af forskellige Troessam fund fore
skrevne Maade, hvortil de efter denne Lov er berettigede, da
den i Lovens § 4 befalede Kundgørelse til Thinge har fundet
Sted, uden at noget Forbud mod Ægteskabets Stiftelse er ble
vet anmeldt for Øvrigheden, og da alt, hvad der ifølge Lovens
§ 5 overensstemm ende med Hans Majestæts Forordning af 30.
April 18241) skal paases, forinden en V ielse maa foretages, er
blevet iagttaget, vil dette Ægteskab nu være at fuldbyrde. F o r
inden der im idlertid skrides hertil, paaligger det m ig som dette
Steds Øvrighed at gøre Dem (Manden) og Dem (F ruentimm e
ret) opmærksom paa Betydningen og V igtigheden af den ægte
skabelige Forbindelse, som de nu staar i Begreb med at indgaa,
hvilken i alle Maader stifter de samme Rettigheder og Forplig
telser, som om Handlingen var fuldbyrdet ved kirkelig Vielse,
hvorfor de ogsaa begge have at underkaste sig alle Statens F or
skrifter om det ægteskabelige Sam liv, nøjagtigen at opfylde de
Pligter, som en Ægtemand og Ægtehustru skylder hinanden,
og baade i Medgang og Modgang at leve saaledes med h inan
den, som det bør sig rette Ægtefolk at leve sammen.«
x) Forordning angaaende Præsternes Embede med Hensyn til
Ægteskab.