481 / 633
Søborghus — L undehuset — Store V ibenshus
471
syningsnet, der vistnok heller ikke kunde klare sig med
Damhussøen alene. Gentofte Sø var, som tidligere om
talt, 1614 udbygget til Brug for Ibstrup (Jægersborg).
Fra denne Ordning af 1630 skriver sig Københavns
Kommunes Ejendomsret til disse Søer. Brugsretten blev
med Aarene til Ejendomsret, som tidligere Lersøen ved
Raadighedsretten af 1524 var kommet til København1).
Da Staten 1619 erhvervede Brugsretten over Lersøen,
belagdes ogsaa den med Servitut om, at den stedse skulde
være »Byens Grav«. Efteraaret 1620 byggedes et 700 Alen
langt Bolværk i Søen »nedenfor Emdrup med udspundne
Pæle; Hammer blev lagt paa, med Bjelker besat«. I Ok
tober var Bolværkerne i Kanalen fra Emdrup Sø til
»Leyersø« blevet repareret af Tømrere, og i Maj 1628 ud
førte 2 Tømrermestre »adskilligt Arbejde ved den Strøm,
som løber ned ved Kong. Maj. Veje ved Emdrup Sø«.
1.
U t t e r s l e v g a a r d .
Den store Utterslev Sø var fra Middelalderen undd ra
get de omboende Bønder og forbeholdt Utterslevgaard,
Midtpunktet i hele Egnen omkring København, da Bi
skop Absalon sammenkøbte Godset her. Den halve Utters
levgaard blev i Reformationstiden, da dette Bispesto
lens Gods formentlig er tilfaldet Kronen, forlenet til en
københavnsk Borger Valter Symensen, der 1542 afstod
den til Rentemester Joachim Beck. Denne fik samtidig
Livsbrev for sig og sin Hustru paa Søholmen, der 1574
henlagdes til de københavnske Sognepræster og siden har
heddet P r æ s t e h o l m e n .
Den havle Utterslevgaard blev 12. Juli 1561 overladt
en kendt københavnsk Borger, Cornelius Bøssesmed, »med
Ret til at fiske udi den Sø, som — siges der udtrykkeligt
*) Sml. »Oplysninger om Københavns Vandvæsens Søer, samlede
i Magistr. 4. Afd. Centralkontor Marts 1913« (tr
3
'kt). IV Afd. Jour-
nalnr. 234/1912.