478 / 633
468
Af Borgm ester J. Jensens B arndom serindringer
som havde ført en Del af Tropperne op i Jylland, blev
almindeligvis kun kaldet »General Baglænds«.
Der blev nu talt om min Skolegang. Min tidligere
nævnte Onkel Jeppe Jørgensen havde to Sønner, hvoraf
den yngste, Peter, var omtrent jævnaldrende med mig,
medens den ældste, Jens Jørgen, var 4 Aar ældre. Han
havde i 1864 gaaet i Skole et Par Aar, og hans yngre
Broder, der var meget lærenem, havde, da han var 5 Aar,
lært at læse, og nu blev han trods sin unge Alder sat i
Skole. Jeg havde ogsaa stor Lyst dertil, og jeg lærte at
læse nede hos Morfader og Mormoder, men i Skole maatte
jeg ikke komme, førend jeg var 7 Aar, det holdt Fader
bestemt paa, og her hjalp ingen kære Moder. Jeg syntes,
der blev begaaet Uret imod mig; naar Peter kunde gaa
i Skole, saa kunde jeg det ogsaa, og jeg havde endda
ikke saa langt til Skole som de to Fætre; men her laa
netop Hemmeligheden. De var to og den ene 9 Aar gam
mel, medens jeg var alene og kun 5 Aar. Min Broder
Niels var da kun
2%
Aar gammel.
Naa, endelig kom den længe ventede Skoletid. Min
Fader fulgte mig op til Skolen og gik ind og talte med
den gamle Lærer Ravn, der ogsaa havde været Lærer for
min Moder. Han underviste imidlertid ikke selv, men
holdt Hjælpelærer — Larsen hed den første. Da Fader
gik ind i Degneboligen, fik jeg Lov til straks at gaa over
i Skolen. Jeg blev placeret af de andre Drenge paa den
nederste Ende af en Bænk, og da Lærer Larsen lidt efter
kom ind, blev der ikke lagt Mærke til mig. Efter en Mor
gensang blev der taget fat paa Læsningen; der skulde
læses op af Balslevs Lærebog i Religion. Jeg havde min
Bog med, slog op, hvor der blev begyndt og fulgte saa
med. En efter en rejste Drengene sig nu op og efter at
han havde læst 2—3 Linier, hed det fra Læreren: saa det er
godt, den næste; endelig blev »den næste« mig, jeg rejste
mig og begyndte med flydende Stemme at læse, hvor den