475 / 633
Af Borgm ester J. Jensens B arndom serindringer
465
Vej, og da Fader hørte den i Luften, raabte han »dæk« til
Onkel og kastede sig selv ned, hvor han stod; men Onkel,
der havde været Dragon og ligeledes deltaget i 3 Aars-
Krigen, misforstod Situationen og gav sig til at løbe alt
hvad han kunde ned ad Gaden. Granaten sprang, men
han slap med et Saar, bestaaende i, at Snuden paa hans
Træskostøvle blev slaaet ind; samme Granat rev Armene
over paa en Pige, der stod og postede Vand fra Gade
posten. Trods dette sørgelige Syn erklærede Fader, at
han ikke kunde lade være at skrupgrine ved at se en gam
mel Soldat løbe ned ad Gaden, naar der svirrede Granater
i Luften — men han var jo ogsaa kun Dragon, og i Krig
var det jo ikke rigtige Soldater. løvrigt var der under
hele Krigen stadig stor Ængstelse i Familien; mine Onkler
— min Moders to Brødre — Jeppe og Anders var begge
indkaldte til Krigstjeneste. Jeppe var den ældste og havde
lært — som det hedder — i Neumiinster i Holsten; han
maatte først afsted, og han var netop bleven gift med sin
lille, kønne Kone med de spillende Øjne; Hanne hed hun.
Den yngste af Brødrene, Anders, blev indkaldt til Rekrut
skolen, jeg tror i Nyborg, og blev først senere sendt til
Fronten.
Vinteren var uhyggelig. Efterretningsvæsenet virkede
langsomt og usikkert; men da det endelig rygtedes, og
Rygtet blev bekræftet, at Danskerne havde rømmet Dan
nevirke, virkede dette som et Tordenslag i vor Kreds.
Fader og Jeppe Jørgensen var lige enige i, at Danskerne
sagtens kunde slaa Tyskerne, naar bare de maatte. Det
havde de jo vist i 3 Aars-Krigen; men da havde man
ogsaa en dansk Konge, Frederik den 7.; nu havde vi faaet
en tysk Konge, Christian den 9., og saa maatte vi n a tu r
ligvis ikke skyde paa Tyskerne. Det var Forræderi det
hele, og General de Meza, der under 3 Aars-Krigen havde
vist sig som en Helt, var naturligvis blevet tvunget til at
foretage det forsmædelige Tilbagetog. Ja, man begyndte