472 / 633
462
Af Borgm ester J. Jensens B arndom serindringer
som var byggede paa Etterup Mark. Mod Øst stødte Vejen
til Hovedlandevejen og mod Vest til Byvejen mellem Rø-
rup og Fjeldsted. Dette medførte iøvrigt i min Barndom
en morsom Retstrætte. En af Lodsejerne, som havde sin
Hovedadgang fra Landevejen, fandt paa at spærre Vejen
med en høj og bred Jordvold, forsynet med et forsvarligt
Gærde af Tjørn og Hassel; derved forhindredes de andre
Lodsejere i at faa Forbindelse med Byvejen mod Vest og
blev tvungen til en meget urimelig Omvej for at naa denne
Vej, der var langt den nærmeste til Skole og Kirke og
praktisk talt den eneste Vej mod Sognets Hovedby Aaisbo.
Fader og vor Nabo, Tømrer Jeppe Pedersen, sammen
med et Par andre, der havde Interesse af Vejen, mødte
derfor en Eftermiddag ved den kriminelle Jordvold med
Skovle, Spader og Hakker, og gav sig ganske rolig i Færd
med at jævne Volden og sætte Vejen i Stand igen. Lods
ejeren, jeg tror han hed Jens Hansen, kom til og prote
sterede, betegnede Handlingen som Vold og truede med
Retssag; det tog de 3—4 Mænd intet Hensyn til, de fo rt
satte Arbejdet, til de var færdige, og for at manifestere,
at det drejede sig om en Kørevej, kørte de med et E n
spænderkøretøj frem og tilbage over den jævnede Vold.
Manden anlagde Sag for Hærværk og Selvtægt, men
tabte den, da det viste sig, at Vejen var af den Oprindelse,
jeg foran har nævnt.
Det mærkelige ved vort Hus var, at det ikke, som Skik
ellers er, var bygget nede ved Vejen, men et Stykke Syd
for denne oppe paa en Bakke. Grunden hertil laa i, at
Fader ansaa det for sundere at bygge paa en Høj, hvor
Vandet løb fra, i Stedet for i en Dal, hvor Vandet løb til.
Men jeg hørte ofte i min tidlige Barndom Morfader ud
tale sin Ærgrelse over dette Brud paa Traditionen fra
Faders Side, og jeg forstod, at der oprindelig havde staaet
stor Strid om dette Spørgsmaal i Familien. Fader førte
sit Forsæt igennem, og Beliggenheden var baade smuk