Af Borgm ester J. Jensens B arndom serindringer
461
Samtale, det kom aldrig an paa Stedet eller Lejligheden,
naar han traf et Menneske, der interesserede ham. Han
havde en glimrende Hukommelse og betydelig Evne til at
gengive, hvad han havde hørt. Han fortalte ogsaa ganske
godt Historier og Begivenheder fra sit Liv, med et vist
monotont Tonefald, stor Bredde i Fremstillingen og
meget hyppigt i Dialogform. Min Fader, der ikke var
meget talende, kaldte ham »snakkesalig og selvklog«, og
han var maaske ogsaa begge Dele, men jeg kunde som
Barn sidde ganske stille i flere Timer og høre paa hans
Samtaler og Fortællinger uden at blive træt, og jeg husker
tydeligt, hvorledes Billederne i hans Fortællinger blev
levende i min Fantasi. Dette Indtryk forstærkedes, naar
han havde Besøg af en gammel Landsby væver — Fader
til min Mosters Mand. Han havde været Soldat og ligget
i København i 5
— 6
Aar ved Dronningens Regiment i
Frederik den Sjettes Tid, og kunde fortælle mange Histo
rier fra den Tid. Naar de to gamle Vævere var tilstede,
var det ikke let for andre at faa Ordet, men fornøjeligt
syntes jeg, det var at høre paa dem.
Mine Forældres Hus laa som nævnt paa Etterup Mark;
denne Betegnelse er egentlig misvisende, thi det betyder
kun, at Fader havde købt en Udlod, der hørte til en Gaard
i Byen Etterup, og derpaa bygget sit Hus; men denne
Lod laa saa langt fra Etterup, at der var en hel lang
Gadelandsby — Grønnemosehuse kaldet — imellem; af
Mangel paa anden Betegnelse benyttedes imidlertid: E tte
rup Mark. Den nordlige Ende af vor Jordlod grænsede
til en Art Markvej, der i Matrikulen og paa officielle Kort
førte det pompøse Navn »Ridderstien«; egentlig var den
en Rest af en gammel Hovedvej, men da Hovedlandevejen
mellem Odense og Middelfart var bleven omlagt i Begyn
delsen af Aarhundredet og paa dette Sted var lagt lidt
nordligere end den gamle Vej, reduceredes Ridderstien til
en Markvej, der kun dannede Adgangsvej til de Huse.