470 / 633
460
Af Borgm ester J. Jensens B arndom serindringer
tøjet; paa Stuens ene Endevæg stod en stor Jernovn paa
4 Ben; ovenpaa den en stor firkantet Kasse med Relieffer
paa Siderne og Vidunderet afsluttedes af et altid b lank
pudset tykt Kobberrør, der var stærkt udbulet paa Mid
ten; det var en helt anderledes Kakkelovn end den mo
derne toetages Ovn, vi havde hjemme i vor egen Daglig
stue. Paa Bagvæggen var anbragt to Alkovesenge, dybe,
mørke og hemmelighedsfulde med tykke, grønne Gardiner
for. Langs Vinduerne stod en saakaldt Slagbænk, der be
nyttedes til Sæde
0111
Dagen og til Natteleje for eventuelle
Gæster. Langs Loftet, sømmet paa Bjælkerne, var anbragt
en Hylde, som indeholdt en Del gamle Bøger, navnlig
Billedalmanakker. Disse Bøger var min Fryd. I Begyn
delsen af den Tid, jeg kan huske, læste min Morfader
noget op for mig og viste mig Billederne, og da jeg selv
temmelig tidlig, jeg var saadan noget som godt 5 Aar,
havde lært at læse, saa fordybede jeg mig selv i »Ridder
Peter med Sølvnøglerne«, »Fortunas Pung« og andre,
hvis Titler jeg ikke mere erindrer, endsige Indholdet.
Dette var den store og afgørende Forskel mellem mit Hjem
og Morfaders, at her var Bøger; det kendte vi ikke til
hjemme, der var kun Salmebogen og de Skolebøger, vi
skulde have, da vi begyndte at gaa i Skole. Op til Daglig
stuen hos Morfaders stødte den store Væverstue, hvor der
skal have været 4 Væve i tidligere Tid; jeg husker kun 2.
Det var allerede i min Barndom begyndt at gaa tilbage
med Væveriet, og Morfader passede mest sin Jordlod, der
laa temmelig langt fra Byen; men ogsaa dette havde for
os Børn en Tiltrækning; thi naar vi skulde i Marken,
vankede der Køreture med den hvide Hest, den sidste jeg
husker af Morfaders Heste.
Morfader hørte til de mere oplyste Bønder, han var jo
tillige Haandværker. Han var livlig og opvakt, havde
læst en Del og erhvervet sig en Del Viden ved Samtale
med andre. Han havde nemlig altid Tid til at føre en