Af Borgm ester J. Jensens B arndom serindringer
459
Moder, hvis Navn var Marie Jensdatter, var født i
Aalsbo den 1. Marts 1829. Hendes Fader — altsaa min
Morfader — var Væver og Husmand, min Mormoder, som
jeg kun dunkelt kan erindre — hun døde i 1865 — var
en køn gammel Kone, meget stilfærdig i sit Væsen; hun
tilhørte en gammel Gaardmandsslægt inde fra Grevska
bet som det hed, d. v. s. Grevskabet Wedellsborg, der be
herskede det sydvestlige Fyn.
Morfader var en høj, duknakket Mand med graa, ær
værdige Lokker og Kransskæg. Den ludende Holdning
kom sikkert af det lave Hus, hvori han boede; det var
saa lavt, at han maatte bøje Hovedet for ikke at støde
mod de Bjælker, der bar Loftet. Som Barn holdt jeg
meget af at besøge Morfader og Mormoder. Deres Hjem
var saa hyggeligt. F ra Gaden kom man gennem en pynte
lig gammel Laage ind i en brolagt Gaard, der skraanede
jævnt op imod Stuehuset, der som nævnt var meget lavt
og gammelt; men med sine smaa Vinduer med de
mange gulgrønne Ruder — flaskebundsformede — det
gamle sammenfaldne Tag, overgroet med Mos og Husløg,
de hvide Vægfelter med de sorte Stolper, der hvert Aar
fik en Oppudsning med Hvidtekalk og Kønrøg opløst i
Mælk, tog sig anderledes festligt ud for Barneøjet end
vort eget grundmurede Hus med den ensartede rødgraa
Mur og de store blanke Ruder. Hertil kom, at der foran
Morfaders Hus var en dejlig Have, ikke stor, men med
mange gamle Frugttræer, Æbler og Blommer; i Hegnet var
Stikkelsbærbuske og i Baghaven var baade Ribs-, Solbær-
og Stikkelsbær, ja ogsaa Bier; og hvad der navnlig gjorde
Indtryk paa mig, var de lave Buksbomhække om Blom
sterbedene foran Vinduerne. Kom man gennem den
lave Indgangsdør med det meget høje Dørtrin ind i Fo r
stuen og derfra ind i den daglige Opholdsstue, saa mødte
man ogsaa et Syn, som virkede indbydende. I en stor
Trælænestol sad Mormoder ved Spinderokken eller Strikke