477 / 633
Af
B orgm ester J. Jensens B arndom serindringer
4 6 7
soldater under Sundhedstropperne, Ambulancebærere
kaldtes de. Hos mine Bedsteforældre og hos min Onkel,
Jeppe Jørgensen, havde de derimod rigtige Soldater, nem
lig Konstabler, og det var de allerfineste, for de havde
gule Knapper, medens de andre kun havde Tinknapper.
Dette gav mine to Fætre, Jens Jørgen og Peder, Anledning
til Hoveren, og jeg kunde ikke forstaa, hvorfor de skulde
have rigtige Soldater og vi ikke. Jeg var kun 5 Aar den
gang.
Vor Indkvartering var rigtig flinke Folk; de hjalp os
med Markarbejde, navnlig Høhøsten, og det var mig trods
alt en stor Sorg, da jeg en Morgenstund vaagnede og
modtog den Meddelelse, at nu var »Soldaterne« væk.
Der skete forresten flere Ulykker under denne Ind
kvartering; et Par Konstabler havde stillet en, som de
paastod, udrenset Granat ind i Smedien i Aalsbo, trods
Smedens Protest; en skønne Dag eksploderede Granaten,
sprængte Taget af Smedien og dræbte den ene af Kon
stablerne. En af min Onkels Konstabler druknede under
Badning i nogle store Tørvegrave ude i Skoven.
Saa kom Freden, og vi ventede Soldaterne hjem; det
var meddelt, at den Bataillon, hvorved min Onkel Anders
stod, en bestemt Dag skulde komme fra Jylland og vilde
gøre holdt paa Landevejen omtrent ud for mit Hjem. De
kom ikke den bestemte Dag, men jeg tror Dagen efter.
Vi var alle mødte baade første og anden Dag med Mad
og Drikke til Soldaterne og da navnlig til Onkel; men
han var ikke med. Først hed det, han var falden, saa
at han var i Fangenskab, men endelig opklaredes det, at
han var syg. Han havde ved Spring over en Grøft eller
lignende faaet en Muskelforstrækning. Begge Onklerne
kom saaledes uskadte hjem fra Krigen, men hvor de
maatte døje af de Gamle, fordi de ikke havde maattet
»gaa paa«, som det hed; General Hegermann Lindencrone,