Den gamle Have ved Prinsens Palais
545
værelse som en af de sjældne Prydplanter i Baljer, hvorom
Beretningen taler.
I denne Skikkelse kan Haven maaske have faael mere
Betydning i Palaisets anden Epoke, da det benyttedes
som Bolig for Mænd, der stod Kongehuset nær. Allerede
i Enkefyrstindens Tid havde Kongen her anvist Bolig for
Mænd som Grev
C. G. u. Stolberg
(med en Husstand af
27 Personer). Henimod Aarhundredets Slutning og i før
ste Halvdel af 19. Aarh. finder vi en lang Række af
Statsstyrelsens og Aandens bedste Navne paa denne Maade
knyttede til Palaisets Historie. Mænd som
Ove Høegh-
Guldberg, Biilow,
Frederik VI’s Ven, Livmedicus
Berger
og Billedhuggeren
Abildgciard
levede her før og efter
1800; blandt Beboerne i 19. Aarhundrede var C.
F. Han
sen,
Arkitekten, og af de sidste General
Krogh,
Sejrher
ren fra Isted, samt Maleren
Vilh. Marstrand.
Dette hæn
ger sikkert sammen med. at ligesom Opførelsen i sin Tid
var sket for den kgl. Partikulærkasses Midler, bestredes
ogsaa Vedligeholdelsen heraf, saaledes at Kongen dispo
nerede friere end over andre kongelige Bygninger.
Ved Aarhundredets Midte bestemtes »Palaiset i Kalle-
boderne« til fremtidigt Hjem for Oldnordisk Museum og
de andre Samlinger, der nu forenes i Nationalmuseet. For
Bygningens Ydre medførte dette ikke store Ændringer.
Der indlagdes en større Trappe midt i Hovedfløjen, den
ene af de gamle sinaa Trapper, den ved Ny Vestergade,
forsvandt, idet der i Stueetagen i det yderste Fag blev
gennemført en Brandport. Bortset fra de efter Slotsbran
den 1884 opførte Brandmure, hvis Kamme gaar op over
Taget, er ellers det ydre uforandret. I det indre er der
derimod selvfølgelig ændret adskilligt. Haven fik nu kun
ringe Betydning, og den har i mange Aar været nød
tørftigt vedligeholdt, ligesom den er blevet Opbevarings
plads for saa heterogene Sager som Ulfeldtstøtten (eller
rettere dens Overdel), det gamle kgl. Teaters Fronton,