17 / 209
INDLEDN ING.
5
Eder og naadigst ville, at I bemeldte af Adelen sligt til Gemyt fører
og dem derhos forstandiger, at om de ville staa den Æventyr, som
deraf kan komme, vi da for Gud i Himlen og al Verden vil være
undskyldte. Vi have, Gud være lovet, til det Værk ingen A arsag
givet, men hvad deraf kan følge, vi noksom besinde. Eftersom Affek
tionen imellem Adelen og Andre i Landet er meget ringe, saa, der
som Sligt dertil skulde komme, formoder vi, det ikke vil gaa vel til.
Det kommer os ogsaa underligt for, at naar de med Penge deres
Herre til deres Fædrelands Defensión skal undsætte, ere de ikke ved
Middel. Men naar de Kronens Gods til brugeligt Pant eller under
deres Birk kunne bekomme, der da Penge at være forhaanden.«
Tiden forløb til 1643. D a meldte den danske Gesandt i Stock
holm, Peder Wibe, at han frygtede for, at der var Ondt i Gjære, og
at Sverig muligvis endog pønsede paa et Overfald, men man spottede
herhjemme ad hans Angst, og A lt forblev ved det Gamle. Gesandtens
Anelser viste sig dog at have været kun altfor sande. Det svenske
Raad havde besluttet at føre et knusende Slag mod Danmark for at
forhindre, at det skulde faa nogensomhelst Indflydelse paa Freds
underhandlingerne, nu da den store K rig stundede mod sin Afslut
ning.
Det aabnede Fjendtlighederne uden Krigserklæring — paa
en Tid, da Ingen anede Uraad, da de forskjellige Staters Sende
bud havde begyndt at forsamle sig i Osnabrtick for at raadslaa om
Freden, og Hærene i Tyskland vare gaaede i Vinterkvarter. Det
kunde saaledes haabe at tilføje Danmark, hvis forsvarsløse Tilstand
det fuldt vel kjendte, et dræbende Ulivssaar, inden Hjælp kunde
komme udefra. I et Nu var Landet omspændt a f Fjender. Fra
Hjertet af Tyskland førte Gustav Adolphs talentfuldeste Elev, Lennart
Torstenson, selv lam og bunden til en Bærestol, sine sejrsvante
Veteraner i Umarscher mod Danmark og stod ved Juletid i Holsten;
østfra banede Gustav Horn sig Vej gjennem Halland og Slcaane til
Øresund, medens Clas Fleming tidlig paa Foraaret 1644 laa sejlklar
med en mægtig Fflaade i de nordtyske Havne for i Forening med en
nordfra kommende Eskadre, der a f svenske Privatmænd med Louis
de Geer i Spidsen var udrustet i Holland, at slaa Bro over vore
Belter og Sunde for de tvende Hære.