Previous Page  42 / 209 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 42 / 209 Next Page
Page Background

30

INDLEDN ING .

Saasnart Landgangen var iværksat, skulde Transportflaaden gaa

til Fyen for at overføre Grev K ø n i g s m a r c k s Korps, ialt c. 5000 Md.,

medens Orlogsskibene, dels Nord og navnlig Syd om Sjælland, for

at afskære det danske Hofs Flugt, hvorom man ikke tvivlede, havde

at gaa ind i Øresund, og blokere Kjøbenhavn og den der liggende

F laade; de vilde herved tillige frigjøre Overfarten for Feltmarskalk

Ot t o S t e n b o c k , der stod med henved 8000 Md. i de skaanske

Provinser. Dahlberg afgik den 20de Juli fra Middelfart over K jøben­

havn til Malmø med den fornødne Ordre herom til Stenbock.

Fo r at skuffe saavel Danmark som de andre Magter om den

virkelige Hensigt med denne Sammendragning a f Tropper og Skibe

ved Kiel blev der udspredt det Rygte, at det paany gjaldt Polen, og

at Togtet skulde gaa mod Danzig. Dette kunde bestyrkes ved, at

P f a l z g r e v e n a f S u l z b a c h , hvis Korpskvarter allerede forinden

var forlagt fra Ribe til det sydlige Slesvig, fik Ordre til at lade

Tropperne i smaa Dagsmarscher gaa Syd paa, idet der herved blev

givet Udseende af, at Jylland skulde rømmes, medens denne Be­

vægelse i Virkeligheden betød et Angreb paa de holstenske Fæ st­

ninger, der skulde finde Sted samtidig med Landgangen paa Sjælland.

Ved Overvejelsen angaaende det hensigtsmæssigste Landgangs­

punkt havde der ogsaa været stærkt Tale om K jøge, hvorfra man

kun vilde have havt én istedetfor tre Dagsmarscher til Kjøbenhavn,

og det synes endog, som Carl Gustav personlig havde været mest

stemt for at kaste Anker paa Kjøbenhavns Red og lade Tropperne

gaa i Land ved Toldboden. Udførelsen a f denne Plan, der langtfra

var saa æventyrlig eller uudførlig, som den kan have Udseende af,

vilde unægtelig have bragt Bestyrtelsen i Kjøbenhavn paa det Højeste

og maaske lamslaaet enhver Tanke om Modstand — og det danske

R ige havde da ophørt at existere. Men paa den anden Side maa

det erkjendes, at Hensynet til den kortere Sejlads, til den hurtigt op­

rettede Forbindelse med Fyen og til, at man derved havde Haab om

ganske at undgaa ethvert Sammenstød med danske Krigsskibe,

vare tilstrækkelig vægtige Grunde for Valget a f Landgangen paa

Sjæ llands Vestkyst.

Bortset fra Bevæggrundene maa man over