48 / 209
36
KJØBENHAVNS BELEJR ING
1 6 5 8
.
Tilværelse som selvstændig Stat, at Valget stod mellem fuldstændig
Underkastelse paa den ene Side, fortvivlet Kamp paa Liv og Død
paa den anden.
I et saa gribende alvorsfuldt Øjeblik krævedes Mænd med staal-
satte Nerver ved Statens Ror, og det er ikke til at undres over, om
flere af de Styrende, under Trykket af Ansvaret for Liv og Død,
for Nød og megen Elendighed, kun førte lidet behjertet Tale under
Raadslagningen og stræbte at føre Bevis for, at ethvert Forsøg
paa Modstand og Forsvar var haabløst og unyttigt. Og tilvisse
havde de talrige og vægtige Grunde paa Haanden. Hærstyrken var
forsvindende lille, Orlogsskibene laa aftaklede og uden Kanoner
indenfor Bommen, Voldene vare dels forfaldne, dels under Anlæg,
Brystværnene saa lave, at de knap dækkede Benene. »Ingen Batterier,
Stormpæle eller Palisader, saa at Svensken,« som der et Sted anføres,
»kunde ved den ene Side af Byen med alt sit Rytteri ride over tørre
Grave og lave Volde, og ved den anden Side med Fodfolk lettelig
stige op og bestorme Staden, uden at Nogen skulde knyet, naar han
saaledes foer frem i Hast.« Og, om Fjenden ikke vilde storme strax,
kunde han beskyde Byen og ynkelig lægge den i Grus, hvis den
ikke forinden havde overgivet sig af Hungersnød. Hvor skulde man
kunne skaffe Brød til de mange Munde, der rummedes i Kjøbenhavn? *)
Dette Spørgsmaal om Provi ant er ingen blev særlig fremdraget,
og det blev gjort gjældende, at dette Tidspunkt, blokeret som man
vilde blive tillands som tilvands, var det alleruheldigste for Hoved
staden til at tage imod en Belejring. »Endnu«, sagdes der, »staar
Kornet uhøstet paa Marken og vil kun komme Fjenden til Gode.
Fra Norge, Island og Færøerne og de østersøiske Havne ere Skuderne
undervejs med hele vor Vinterforsyning af Brænde, Fetalje og Korn;
dette vil ligeledes uundgaaelig falde i Fjendens Hænder. Knap haves
der for Øjeblikket blandt de Velhavende Forraad til over 14 Dage,
Almuen har næppe til fire.« Denne Paastand, at der kun var et
saa ringe Forraad tilstede, viste sig vel urigtig og vildledende; det
vigtigste Næringsmiddel, Korn, fandtes i ikke ringe Mængde, og i
) Indbyggerantallet i Kjøbenhavn var dengang henved
30
,
000
.