KjøbenhavnsBelejring

INDLEDN ING .

med Stadens Nøgler eller dog med Løfte om Underkastelse, Bøn om

Skaansel. Paa Rødovre Mark, da han holdt sin Hest an for at

lade Tropperne defilere forbi, fik han Forklaringen. Mægtige R øg

søjler hævede sig tilvejrs rundt om det foran ham liggende Kjøben-

havn, horstæderne stod i Luer. Den kongelige Kriger var ligesaa

lidt som hans prøvede Veteraner i Tvivl om, hvad dette Syn havde

at betyde. De forstod, at der ikke længere var Tale om Under

handling eller Underkastelse, men at man derinde vilde modtage en

Kamp paa Liv og D ød ; og Carl Gustav følte, at naar en By som

Kjøbenhavn med Alt, hvad den rummede a f Skatte og Kostbar

heder, vilde udsætte sig for de Rædsler, der vare uundgaaelig for

bundne med en Indtagelse ved Storm, da maatte der paa en mærke

lig Maade være kaldt en Kraft tillive, som han ikke havde taget med

i Beregningen og som mulig kunde indvirke skjæbnesvangert paa

hans Planer. Og saaledes forholdt det sig. Den stilfærdige Kong

Frederik III, der saa længe havde holdt sig tilbage og ladet Andre

regere, var pludselig, nu, da Nøden stod paa det Højeste, traadt

frem i Forgrunden som Landets sande Vogter, havde grebet Styret

med fast og sikker Haand og bragt Spliden og Uenigheden til at

forstumme. Og det danske Folk, repræsenteret a f den lille Hob,

der var afskaaren og indesluttet i Kjøbenhavn, havde med ham

besluttet sig til at sælge deres Liv saa dyrt som muligt bag Hoved

stadens gamle Volde.