50 / 209
38
KJØBENHAVNS BELEJR ING
1 6 5 8
.
Kongens mandige Ro og faste Holdning, der imponerede Alle,
gjorde Udslaget. Stridstærningen var kastet og den heltemodige
Beslutning fattet, at kun over Kjøbenhavns Ruin skulde Carl Gustav
vinde Landet. Med en Kraft og Energi, der svarede til Beslutningens
Storhed, skredes der nu til Handling.
At spærre Vejen, saa godt det lod sig gjøre, for det frygtede
Stormløb, paatrængte sig først og fremmest som nødvendigt. Endnu
den 8de om Aftenen gaves der Ordre til den til Kommandant i
ICjøbenhavn udsete Hans S c ha c k 1) om ufortøvet at lade hugge
Palisader og spanske Ryttere »i hvor Tømmeret dertil kan være at
finde«. Gaderne barikaderedes med Jernkjæder, Skarnvogne og op
stablede Sten; hjemme skulde hver Borger have i Beredskab et Kar
med Vand og raa Oxehuder til at slukke Ildebrand med, og ved sin
1ost paa Volden 100 Kampesten, der kunde styrtes ned over de
Stoimende. De farligste Indgange til Byen palissaderedes, de manglende
Brystværn erstattedes ved Brystværnskister — Kasser af Tømmer eller
Planker, fyldte med Jord — og Voldene blev overalt belagte med
Stormbjælker, fastgjorte ved et Tov i hver Ende, saaledes at de
»efter Fornødenhed kan nedfalde og igjen opdrages«. Miner i Kobber-
og Blikrør blev ogsaa nedlagte — maaske dog først paa et senere
Tidspunkt af Belejringen — til Beskjærmelse for de svage Punkter,
særlig saaledes i Helmers Skanse ved Vesterport. Bygning af Batterier,
hvorpaa Kanonerne kunde plantes, blev iværksat i stor Udstrækning.
De tilstedeværende Oplag forslog ikke til Leverance af den
Mængde Tømmer, der udkrævedes, men man var ikke raadvild.
Nogle af Forstædernes nye Huse, der dog vare bestemte til at gaa
op i Luer, saasnart Pjenden viste sig, og de mange gamle, faldefærdige
) Ha n s , Greve S c h a c k , er født paa Undevad i Sønderjylland den
28
de Oktober
1609
og Søn af Christopher Hartvigsen Schack og Hustru Anna Ottosdatter v.
Deden, af gammel sønderjydsk Æt. Han tjente i sin Ungdom under Christian
IV, men gik
1647
i udenlandsk (fransk) Tjeneste og var
1657
, da han kaldtes
tilbage til Danmark, Oberst og Kommandant i Hamborg. I Begyndelsen af det
følgende Aar blev han udnævnt til Generalløjtnant og optoges i den danske
Adel,
1659
blev han Feltmarskalk,
1660
Rigsfeltherre og Præses i Krigskollegiet,
1663
Ridder af Elephanten,
1671
Greve. Han var ved sin Død den
28
de
Februar
1676
Ejer af Godserne Møgeltønder (nu Schackenborg) og Gram i
Sønderjylland samt Gisselfeld paa Sjælland.