47 / 209
K J Ø B E N H A V N S B E L E J R I N G 1658.
1
.
D e t var hen paa Eftermiddagen Søndag den 8de August 1658,
at Rygtet om, at den svenske Orlogsflaade Sønden om Sjælland
styrede Nord paa og at Carl Gustav selv var landet et Sted paa
Kysten, naaede Kjøbenhavn, hvor det som en Løbeild forplantede
sig gjennem alle Byens Kvarterer, spredende Forfærdelse og Skræk
blandt Befolkningen. Efterretningerne vare vel, som stedse ved slige
Lejligheder, ikke lidet forvirrede og modsigende, navnlig var der
megen Usikkerhed om den fjendtlige Styrke og om Landgangspunktet,
men om Sagens Kjærne tvivlede Ingen — det var kun Virkelig-
gjørelsen af den lønlige Frygt, der havde pint Sindene saa længe.
I største Skynding traadte Regeringsmedlemmerne sammen, og,
som nylig omtalt, afgik to af Rigsraaderne, Mogens Høeg og Christen
Skeel, endnu samme Aften til Kjøge, i hvilken faretruende Nærhed
af Hovedstaden man, betegnende nok, frygtede for at finde
Carl Gustav. De skulde indlede Underhandlinger med Svenske
kongen, men at der derved skulde kunne opnaas mere end højst at
vinde en Smule Tid, troede næppe Nogen paa. Utvivlsomt — hvad
der da ogsaa fremgik af Ordlyden af det Kreditiv og den Instrux,
hvormed de to Afsendige vare forsynede — stod det klart for de
Mænd, der vare kaldede til at have Sæde i dette saa mindeværdige
Statsraadsmøde, at nu dréjede det sig om intet Mindre end Danmarks
o *
O