HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

A N M E L D E L S E R

end villig; han var, så vidt jeg forstår, noget mere forretningsmæssigt vidt

skuende end adskillige medlemmer af rigsrådet, og han så gerne, at der ved

siden af de store landbrugs udvikling også fandt en udvikling sted inden for

byerhvervene. Samarbejdet fandt ikke alene sted med danske købmænd, men

også med udenlandske, og for hvalfangstens vedkommende spillede slægten

Braem fra Hamborg en meget betydelig rolle. Det er kendt, at medens den

dansk-norske statsøkonomi under de opadgående konjunkturer var meget til

fredsstillende, savnede Christian IV evne og måske også vilje til at danne,

hvad man i vor tid vel nærmest ville kalde valutareserver, og da dansk øko

nomi blev meget mere anstrengt, ikke mindst som følge af deltagelse i tredive-

årskrigen, savnede kongen tilstrækkelige midler til at holde den i sig selv

risikable hvalfangst i gang, og de private købmænd, var heller ikke stærke

nok til i større omfang at fortsætte udviklingen af et så risikofyldt erhverv.

Det er yderligere interessant at følge Dalgårds fremstilling af vekselvirk

ningen mellem politik og erhvervsliv, dels her i landet, og dels i Holland.

Kongen over Danmark-Norge var interesseret i at udvide rigets område til

alle det nordlige Atlanterhavs kyster, og dette gælder i forbindelse med hval

fangsten specielt Spitzbergen eller Grønland, som området dengang kaldtes.

Dette førte til, at man ikke var utilbøjelig til at lade marinen støtte erhver

vene og bidrage til at holde hollænderne fra at gøre sig for stærkt gældende

i disse fjerne og usikre dele af riget.

Det er nok rigtigt, når Dalgård benytter lejligheden til at give os noget

indblik i forskellen mellem den dansk-norske og den hollandske merkantile

politik. Medens det i Danmark for en stor del var godsejeradelen, der gen

nem rigsrådet øvede en betydelig politisk indflydelse, var det i Holland køb

mændene, og det er ikke underligt, at det måtte føre til en noget forskellig

artet indstilling; det var vanskeligere for de dansk-norske end for de hol

landske købmænd og hvalfangere at få deres interesser tilbørligt varetaget.

Luften måtte så at sige være en anden, og hertil kom, at der i Danmark-Norge

ikke var en kreds af småkapitalister som i Holland, der kunne holde interes

sen ved lige. Forfatteren siger herom s. 37 3: »Den sandsynligste forklaring

herpå er, at en dansk eller norsk fangst under frie forhold normalt var ganske

ude af stand til at konkurrere med den nederlandske, hvis styrke lå i selve

det nederlandske samfunds og erhvervslivs struktur, dets langt større kredse

af småkapitalister, dets tradition for kapitalens placering i fiskeri og handel,

dets lave rentefod og differentierede virksomhedsorganisation. Overfor dette

effektive erhvervsmaskineri måtte det endnu som helhed tal- og kapitalsvage

danske og norske borgerskab komme til kort. Dets muligheder slog ikke til,

og dets kapital og evner fandt utvivlsomt mere lønnende opgaver i den nær

liggende handel med rigernes egne produkter og i indførelsen af udenlandske

! 52