A N M E L D E L S E R
luksusvarer. Samtidig virkede de stadigt tilbagevendende krigsforhold til at
slå benene væk under alle oversøiske foretagender, både ved den direkte øde
læggelse, de påførte samfundet, og ved den interesse for produktion og leve
rancer til staten af direkte eller indirekte krigsfornødenheder, de skabte i store
dele af købmandsstanden«.
Dr. Dalgårds arbejde er et betydningsfuldt led i historikernes bestræbelser
for at skildre vort lands overgang fra det agrare samfund, der i væsentlig
grad var baseret på en hovedsagelig selvforsynende landbefolkning, til nutidens
differentierede og industrialiserede samfund, der overvejende præges af byer
og byerhverv. Der vil være mange læsere, der hilser denne fremstilling med
stor glæde, fordi man derigennem kommer de almindelige menneskers liv og
arbejde nærmere ind på livet. Man møder således hos Dalgård en interessant
og som det synes solidt underbygget fremstilling af livet på fangstpladserne
ved Spitzbergen. Hertil indbragtes de fangne hvaler, og her blev spækket og
barderne skåret af. Spækket blev fordelt og derefter kogt til tran og fyldt på
de af bødkerne rejste tønder; der var nok at gøre i den relativt korte fangst
periode; der skulle bygges og repareres huse, og der skulle sørges for forplej
ning først og fremmest til de mange mennesker, der var beskæftiget i land.
Man kan af fremstillingen danne sig et billede af livet deroppe i de mørke
efterårsdage og nætter, og dette billede er antagelig typisk for hvalfangstens
forhold gennem lange tider. Det vil dog være af betydning, at man i gamle
arkiver måske ikke mindst fra København holder øje med, om der skulle
kunne findes yderligere skildringer heraf, f.eks. i skibsdagbøger el.lign. Det ville
utvivlsomt interessere mange mennesker også uden for historikernes egen
fagkreds.
Et væsentligt problem for hvalfangsten netop i denne periode var den nød
vendige faglige arbejdskraft. Der kan næppe være tvivl om, at Danmark-
Norge også dengang havde mange, der kunne løse søens opgaver, men man
havde ikke specialister, der kunne lede fangsterne af de meget store dyr fra
de små både. Det var på den tid egentlig kun baskere, der kunne løse denne
vanskelige opgave, og den dansk-norske hvalfangst måtte derfor hente et
forholdsvis stort antal baskere hertil. Det var en dyr og besværlig opgave og
kunne føre til politiske vanskeligheder.
Det har for en økonom været en meget interessant læsning, fordi man får
en anvendelse af moderne økonomiske betragtningsmåder og teorier på et
fjernt historisk stof; man får først og fremmest et levende indtryk af, hvor
beslægtede datidens og nutidens økonomiske problemer er med hinanden. Ser
man f.eks. på kurver over prisudviklingen og produktionsmængden, vil man
let mindes mange af de tilsvarende kurver, der er udarbejdet af økonomer,
f.eks. for mellemkrigstiden. På ganske samme måde føler man genkendelse
!53