24 / 207
J O H A N J Ø R G E N S E N
Deres fængsling, skriver Oluf Nielsen,22 varede vel ikke ret længe,
men Christianshavn fik syn for sagn på betydningen af at være
en fri stad og fri rigens stand og på, at borgerskabet under ene
voldsherredømmet ikke var bedre stillet end adelen. Eller som den
svenske resident Duvall sikkert meget rigtigt skrev, da han hjem
sendte afskrifter af sagens akter,23 at det vakte megen eftertanke
især hos adelen, og at man mente, at der efterhånden ville »op
komme« mange flere sager, som man havde anset for glemte og
henlagte.
Som »anskuelsesundervisning« svarer de to magistratsmedlem
mers hensættelse i Blåtårn meget nøje til den unge enevældes rege
ringsprincipper —ikke mindst når man tænker på, at de har måttet
købe sig ud. Imidlertid kan sagen have været endnu mere kom
pliceret. Som allerede antydet kan man måske finde den egentlige
årsag til ordren til generalfiskalen 20. marts 1662 om at overvære
sagen mellem præsten og Hans Sørensen i den store kamp om
Islandshandelen, som netop da havde nået et højdepunkt.
Da Islandshandelen under svenskekrigene kom i opløsning, lyk
kedes det den københavnske købmand Hans Pedersen Bladt og den
i Amsterdam bosatte Ribeborger Jonas Trellund, som ikke var
medlemmer af kompagniet, at trænge sig ind i handelen. Da fred
på ny var bragt til veje, vågnede det gamle kompagni til dåd. En
modoffensiv af ganske imponerende omfang indledtes. I april og
oktober indgav kompagniet selv klager til kongen over Trellund,
Bladt og Hans Pedersen Klein. Klagen af 5. oktober 1661 frem
hævede, at den islandske handel var »denne Stad til stoer Gaufn,
och nogle hundrede Mennisker, siøfarende Folk och andre, hafve
deris Ophold af, (at den) her ved Staden gandske forblifver, och
at intet af samme Handel enten til Jonas Trellund eller andre frem
mede ofverladis . . .«24 o.s.v., o.s.v. Denne klage var underskrevet
af Hans Nansen, borgmester Christoffer Hansen, borgmester på
24