Previous Page  118 / 587 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 118 / 587 Next Page
Page Background

Bidrag til det københavnske Bystyres Historie

107

For de 32 Mænd blev det en ny Opgave i det

praktiske Bystyre at gøre deres forøgede Indflydelse

gældende.

III.

Mange og dybtgaaende Brydninger blev Følgen.

Ansvaret er fælles for begge Parter. Sikkert med

Grund var de 32 Mænd paa deres Post overfor Magi­

stratens Lyst til at generhverve dens overordnede Myn­

dighed; sikkert med Grund sporede de bestandig dens

Tilbøjelighed til at svække Betydningen af dens forfat­

ningsmæssige Indrømmelser. Ligesaa utvivlsomt søgte

de 32 Mænd at udvide deres Myndighed. Overdreven

Stridslyst og Rethaveri prægede begge Forsamlingers

Optræden. Deres Smaalighed kunde gaa over alle

Grænser, deres Formalisme give sig de mærkeligste

Udslag. Kun tilsyneladende var det dog Smaasager,

som satte Sindene i Bevægelse. Til syvende og sidst

drejede det sig bestandig om alvorlige Principspørgs-

maal. Hver for sig kan Konflikterne stemples som

Udslag af Kivagtighed. Tilsammen var de dog Led i en

maalbevidst politisk Stræben og giver et Billede af det

københavnske kommunale Liv ved Midten af det 18.

Aarhundrede.

Kampen førtes med vekslende Held.

Omhyggeligt vaagede Magistraten over, at de ydre

Former blev overholdt, og at de 32 Mænd i deres

skriftlige Tilkendegivelser optraadte med Høflighed. Re­

geringen støttede dens Bestræbelser. I Efteraaret 1766

var der Strid om den gældende Kødtakst. Magistraten

vilde imødekomme Slagterlavets Ønske om Ændringer,

medens de 32 Mænd fandt det muligt at beskytte Kon­

sumenterne mod Prisforhøjelser. Da Spørgsmaalet blev

indanket for Kancelliet, faldt Afgørelsen i Overensstem-