120 / 587
Ligesaalidt fik de 32 Mænd Tilladelse til at sammen
kalde Oldermændene for at meddele dem Resultatet.
De 32 Mænd havde ikke »det ringeste at melere sig
udi Laugs-Affaires eller de af Hans Kongel. Mayest. til
een eller anden Haandværcks-Svend meddeelende aller-
naadigste Previlegier«. En direkte Appel til Kongen
førte heller ikke til noget Resultat. Ved kgl. Reskript
af 30. Marts 1770 blev det betydet de 32 Mænd, »at
sliige Slags Foranstaltninger ere dem aldeles uvedkom
mende«.
Navnlig voldte det Vanskeligheder, at de 32 Mænd
var til Sinds at fastholde deres Indflydelse paa Ord
ningen af Byens finansielle Anliggender.
Af gode Grunde søgte de at værne Staden mod
unødvendige Udgifter. Kæmnerkassen var ikke i nogen
straalende Tilstand. Borgernes Kaar var langtfra saa
glimrende, at de uden Besvær kunde bære forøgede
Skatter og Afgifter. Opgaven var vanskelig. For det
kommunale Selvstyre har der aldrig været faste Grænser.
Tit og mange Gange har Regeringen ved et Magtsprog
paaført Byen Udgifter, som i Virkeligheden var den
uvedkommende. Magistraten var dens lydige Tjener.
Kun de 32 Mænd følte Pligt til at værne om Borgernes
Pengepung. Deres Krav om Kontrol og Indflydelse
rettede derfor ogsaa en Brod mod Regeringen. Det
er ikke deres mindste Ære , at de ligefuldt tog Kam
pen op.
En enkelt Episode er særlig oplysende1).
Trods Modstand og Uvilje fra alle Sider var det
danske Komediehus med sit Tilbehør i 1750 blevet
Bidrag til det københavnske Bystyres Historie
109
') De flg. Begivenheder er udførlig omtalt i Overskou: Den
danske Skueplads . . . II Bd. S. 342 ff. Overskou optrykker de fleste
af de udvekslede Skrivelser, men har selvfølgelig ikke Opmærk
somheden henvendt paa deres kommunal-politiske Betydning.