148 / 587
agtigheden i de 32 Mænds egen Kreds1). Kæmner Laurs
Møllers Klage antydede den ringe Forbindelse mellem
Borgerskabet og dets Repræsentanter2); Kampen mellem
Magistraten og de 32 Mænd viste deres svigtende Sam
arbejde. Hvor meget Struensee har kendt til disse For
hold, faar staa hen. Det var i hvert Fald ikke uden
Grund, at den kgl. Kabinetsordre af 26. Marts 1771
talte om eksisterende »Uorden«3). Rimeligvis har den
langvarige Kamp, som de 32 Mænd førte med Magi
straten, formindsket Kommunalbestyrelsens Prestige og
for saa vidt bidraget til at svække dens Modstandskraft
overfor Centralstyrelsen.
Som tidligere fremhævet, har Kampene dog ogsaa
dybere Betydning.
Det foregaaende vil have givet et Indtryk af, at det
københavnske Bystyre i Slutningen af 1760’erne rum
mede rige Muligheder. Lidt af den Borgeraand, som i
1658—60 havde haft saa mægtig en Virkning, var ved
at vaagne til nyt Liv. Adskillige af dens Udslag var
utiltalende. De vidner dog om voksende Selvtillid, om
almenborgerlig Interesse, om politisk Forstaaelse. Kam
pene i 1760’erne var i meget en smaalig Kompetence
strid mellem konkurrerende Myndigheder. Samtidig var
de dog ogsaa Led i Borgernes Kamp mod Embedsvælde,
i deres Stræben mod kommunalt Selvstyre.
Det var ikke uden Sandhed — dog heller ikke den
hele Sandhed — naar de 32 Mænd overfor den ene
vældige Konge fremhævede deres personlige Uinteres-
serethed 4) :
Bidrag til det københavnske Bystyres Historie
13 7
\) Axel Linvald: En Konflikt blandt de 32 Mænd. Hist. Medd.
2. Rk. I Bd. S. 213 ff.
2) Sm.: En Klage over de 32 Mænd. Smstds. S. 518 ff.
3) Holger Hansen: Anf. Arb. II Bd. S. 586.
4) Ansøgning f. d. 32 Mænd t. Kongen °/i
2
1768. De 32 Mænds
Prot. 1765 ff. Fol. 181 ff.
10