153 / 587
142
Børnehjemmet Nærumgaard
som i sine tidligere Virksomheder havde lagt en varm
Interesse for Børn for Dagen og Evne til at behandle
dem, særlig under sit Arbejde med Børnenes Kontor, som
han havde givet Stødet til, ligesom han spillede en Hoved
rolle ved den aarlige »Børnehjælpsdag«. Han havde været
Journalist, Redaktionssekretær ved »Social-Demokraten«,
og var ogsaa derved kommet i Forbindelse med m an g
foldige Mennesker. Han havde stor Kærlighed til Na tu
ren, havde været ansat ved Zoologisk Have og paa en
Rejse til Indien yderligere faaet sin Natursans skærpet
og udvidet; han havde b rag t en Rigdom af Naturfrem-
bringelser hjem med derfra, ogsaa som en Slags Indkøber
for Zoologisk Museum, — paa Børnehjemmet staar der
endnu Skabe, hvis Indhold af Dyreformer fra det fjerne
Asien er en Erind ring om ham ; lejlighedsvis ud laanes de
til Byens Skole. Han havde stor Dygtighed i at udstoppe
Dyr og anvende de rette Midler til deres Bevarelse. Alt
dette førte til, at ogsaa Børnenes Naturfølelse vaktes ved
Omgangen med ham ; den ene Gang efter den anden kom
de til h am med interessante F und fra Have og Mark for
at faa dem oplyst. Ogsaa Omegnens Befolkning vidste,
hvor Ting af den Art vilde komme paa deres rette Plads,
og Børnehjemmet ejer fra den Tid en hel lille Samling
Naturalier, som er fundne paa dets egen eller paa Na
boens Grund.
Med sin lille, støtte Skikkelse, sit runde, godmodige,
alt andet end klassisk formede Ansigt, hvis Ud tryk p ræ
gedes af hans Hjærtensgodhed, var h an noget af en
Grandseigneur, h an saa stort paa de smaa Ting og ikke
smaat paa de store. Et Menneske var h am et Menneske,
lige meget om det var en rig eller en fattig, en fornem
eller en jævn Mand. Han holdt af at se Mennesker om
sig, tog dem, særlig Børnene, under sine brede Vinger,
hvor der var Anledning dertil. Han var en gæstfri Vært,
hos hvem fremmede straks følte sig hjemme, lod som