158 / 587
Børnehjemmet Nærumgaard
147
godt af at komme udendørs for at naa Badeanstalten,
som ligger i en Udbygning til Gaarden.
Alt, hvad vi saa, var saa propert, saa rent, som om
det var blæst; men det eneste, vi ikke
saa, varBørn, vi
ikke engang hørte noget til dem, og jeg tillod mig da at
spørge, om der i det hele taget fandtes Børn paa dette
Børnehjem. Marius Jensen lo og sagde, at de kom nok —
jeg skulde ikke være bange. Og i detsamme traadte vi
ind i deres Legestue. Naa, der blev rigtignok et Mudder,
da de saa de fremmede Mennesker, og jeg saa straks, at
Forholdet mellem Børn og Fo rstander var all right. Her
var ikke nogen forkuet Skyhed eller religiøs Usundhed;
men F riskhed og Frejdighed lyste ud af deres Barne
ansigter. Ved et stort Længdebord langs en Væg havde
de allesammen hver sin Afdeling med Legetøj, som de
for det meste selv havde forfærdiget. De viste os med
Glæde og Stolthed deres Smaafrembringelser, og deres
Optræden var præget af Beskedenhed og Frimodighed.
Jeg talte med flere af dem, og de var alle glade for at
være under Nærumgaards Tag. Det var morsomt at se
en lille Pige paa en halv Snes Aar i en Krog ivrigt be
skæftiget med at sy en Knap i en af Drengenes Trøjer.
1 Dag, det var Søndag, havde de allesammen fri og maatte
lege hele Dagen — med Undtagelse af dem, hvis Ansvars
følelse blev forøget ved f. Eks. at skulle passe Kaninerne,
Duerne, Hønsene, Geden osv., et Arbejde, som der var
Rift om. da det naturligvis var en Æressag at faa en saa
betroet Stilling.
Vi gik videre, ned til den store Spisesal, hvor de
største Piger var beskæftiget med at dække Bord — et
stort Bord i Hesteskoform med snehvide Duge og inde i
Hesteskoen Smaaborde for de mindste. Umiddelbart ved
Spisesalen laa Køkkenet, stort og rummeligt, hvor den
Dame, der sørgede for Madlavningen, var ivrig beskæf