159 / 587
148
Børnehjemmet Nærumgaard
tiget, og det var en Fornøjelse at stikke Hovedet indenfor
i de velfyldte Fadebure.
Men nu gik vi videre, ud i Udhuse og Stalde, vi
skulde jo se alting, og fand t her ogsaa en velindrettet
Badeanstalt med Styrtebade, som blev b rug t hver Mor
gen, saa længe Aarstiden tillod det.«
En derpaa følgende Vandring i Haven afbrødes p lud
selig af Gongongen, som kaldte til Middag. »Ja saamænd
er Klokken bleven 12,« sagde Hr. Jensen, »og saa er der
jo ikke nogen Vej udenom — vi spiser selvfølgelig præcis
her, og nu maa de Herrer være mine Gæster.« Da vi kom
ind i Spisesalen, sad alle Børnene allerede paa deres re
spektive Pladser, medens der foran dem dampede en væl
dig Portion Flæskesteg med Kartofler og ved Siden af
dem stod en Tallerken med F rug t — Pære og Druer.
»Dette med Frugten«, hviskede Hr. Jensen til mig, »er i
Grunden uden for Reglementet, men jeg kan ikke lide, at
Børnene Dag ud og Dag ind skal gaa og se paa den Frugt,
vi avler i vor Have, uden at faa noget af den.« Konversa
tionen gik livlig og utvungen ved Bordet, men m an hørte
intet højrøstet Spektakkel, og Drengene vartede nok saa
galant Pigerne op og hentede deres Tallerkener i Køkke
net, da der oven paa Stegen vankede Æblegrød. Da Maal-
tidet var forbi, rejste de sig alle, bukkede pænt for deres
afholdte Plejeforældre og gav dem et »Tak for Mad«,
som man følte var ærlig ment.«
Næ rumgaa rd havde ogsaa sin egen Sang, betroede
Hr. Jensen sine Gæster, hvortil der oven i Købet var sk re
vet en original Melodi. »De kan tro,« sagde han, »at det
lyder smukt, n a a r alle disse klare Barnestemmer ved h ø j
tidelige Lejligheder giver Sang og Melodi F lugt — saa
føler m an det store Ansvar, man har. Vi er allesammen
glade for den Sang, og det er med en særlig Inderlighed,
at Børnene synger den.«
Næ rumgaardsangen lyder saaledes: