Børnehjemmet Nærumgaard
141
undervisning paa Børnehjemmet, en Undervisning, som
Fru Adler, n a a r hun i gamle Dage talte
0111
det paatænkte
Børnehjem, med Forkærlighed havde fremhævet som et
Middel til at skaffe Børnene friere Holdning og Bevægel
ser og større Herredømme over deres Legemer, saa d an
sede den gamle Raadmand den afsluttende Aften fornøjet
med de smaa Piger, der nejede for ham.
Man h a r øjensynlig fra Begyndelsen af anset det for
rigtigt, at Bestyrelsen indtil videre indtog en tilbagetruk
ken Stilling, maaske for at Forstanderens Virksomhed
kunde udvikle sig saa selvstændigt som muligt. Efter at
Bestyrelsen 3. Maj 1908 havde holdt sit første Møde paa
Nærumgaard, varede det i alt Fald 9 Maaneder, inden
den paa ny holdt Møde. Muligvis hang det sammen med,
at Jacobi, som var Bestyrelsens Formand, ubetinget fore
trak Opdragelse i private Hjem for Opdragelse paa Børne
hjem og derfor principielt ikke følte sig fuldt tiltalt af
den Opgave, der her var stillet Kommunen. Hans E fte r
følger P. Knudsen saa anderledes paa Tingene, men var,
allerede da h a n blev Borgmester, en syg Mand og døde
ikke længe efter. Lehmann saa ganske vist paa Sagen
med Velvilje, men han havde ikke det Initiativ, uden
hvilket en Virksomhed let forsumper. Borgmester Viggo
Christensen, den fjerde Fo rmand , var i den Retning en
Modsætning til ham. Hans Interesse for Børnehjemmet
og alt, hvad dér foregik, hans stadige Besøg derude, den
Støtte, han under vanskelige Forhold var for den daglige
Ledelse, satte Bestyrelsens Arbejde i bedre Trit og skaf
fede det fastere Former.
Allerede før Bestyrelsen 1. April 1908 tog fat, var
Hjemmets første Forstander, efter dertil given Bemyndi
gelse, valgt af det Fællesudvalg, som havde ledet Arbejdet
med Næ rumgaa rds Indretning til Børnehjem. Valget var
faldet paa cand pharm .
Marius Jensen.
Han var en Mand,




