144 / 587
maatte gentagne Gange minde den om, at det ikke
kunde fremme Byens kommunale Selvstændighed, om
Tredjemand paany skulde gøres til Opmand i deres
Tvist. Selv om Magistraten gav efter, tvang den dem
dog til at udvirke en Nedsættelse i Sagførersalæret. For
ikke at »det retsindige og for Kiøbenhavns Stads Beste
aarvogne Collegium« skulde for hans Skyld »chicaneres
med en Bagatelle, der hvercken giør mig rig ved at faae
den eller fattig ved at miste den«, maatte Generalfiskal
Wivet give Afkald paa 150 Rd l.1). Med Rette ind
vendte bl. a. Grosserer H. C. Bech, »at de 32 Mænd
giøre alt for meget i denne Sag«. Det er karakteristisk
for Stemningen, at de 32 Mænd omsider blev til Sinds
»i Følge de 32 Mænds Articler at lade kalde Borger
skabet sammen for tilligemed Magistraten og de 32
Mænd at afgiøre denne Sag«2). Det siger sig selv, at
de aldrig havde faaet Kancelliets Samtykke til et saa
revolutionært Skridt. Derfor har Forslaget ligefuldt In
teresse som Vidnesbyrd om den raadende Forbitrelse
saavelsom om den voksende Selvstændighedsfølelse.
Rimeligvis er det første Gang siden 1660, at de 32 Mænd
har truet med at søge Støtte hos Byens menige Bor
gerskab.
Samtidig viste Magistraten Tilbøjelighed til at op
hæve de fastsatte Fællesudvalg. Hverken Kommerce-
forsainlingen eller det finansielle Udvalg blev sammen
kaldt3). Forinden Bidstrup-Sagen var afgjort, gav Magi
straten til Svar, at den var uvidende om Forsamlingernes
Kompetence. Efter Dommens Afsigelse benyttede den
som Paaskud, at Repræsentanterne for de 32 Mænd
*) Skr. f. W ivet t. d. 32 Mænd 28A 1769. De 32 Mænds Prot. 1765 ff.
Fol. 203.
2) De 32 Mænds Møde 25/s 1769. Smstds. Fol. 204 f.
8)
Skr. f. d. 32 Mænd t. Mag. 21/io 1768 og ia/n 1768. Smstds.
Fol. 176 og 180 f .; Mag.’s Svar 20/ti 1768. Smstds. Fol. 181.
Bidrag til det københavnske Bystyres Historie
1 3 3