139 / 587
128
Bidrag til det københavnske Bystyres Historie
overgaaet deres Bestillings Grændser, ey nøye at have i
Agt taget den anstændige Ærbødighed og Orden, j hvil
ken de bør overlægge alting med Magistraten som deres
Øvrighed eller holde sig ved Haarkløveri og for Staden
ganske ubetydelige Spørgsmaal«. Først og fremmest
gjaldt det at forhindre, at Sagen vakte offentlig Opsigt.
»Den ringere Almue maatte ikke faa Anledning til at
tro, at Byen er og fremdeeles bliver fornærmet af Ma
gistraten; de beklage, at Raadstuen haver for meegen
Medhold og deres Tribuni for liden Myndighed, og al
ting støder sammen for at svæcke deres Fortrolighed
til Øvrigheden«.
Ved kongelige Kommissorier d. 5. Juni og 21. Au
gust 1767 blev der nedsat en særlig Kommission1).
Efter Magistratens Ønske indtraadte Kancelliets Depute
rede Konferensraad Bolle Luxdorph og Højesteretsassessor
Justitsraad Bagger, for de 32 Mænd den Tilforordnede
i Højesteret Amtmand Baron F. W. Wedel og Præsi
denten i Borgretten Justitsraad Truels Ortved2). Højeste
retsadvokaterne Wivet og Anchersen førte Sagen for de
to Parter. Magistraten havde ønsket én Gang for alle
at »faae een Ende paa saadan Correspondence med de
32 Mænd«. Det var dog denne Forsamling, som satte
igennem, at Kommissoriet kom til at omfatte samtlige
Spørgsmaal, der stod i Forbindelse med Bidstrup-Admi
nistrationen.
Dommen faldt den 10. Maj 17683).
') Sjæll. Min. 5/ø 1767 Nr. 327 og 21/s 1767 Nr. 414.
2) Se de 32 Mænds Møde
1h
1767. De 32 Mænds Prot. 1765 ff.
Fol. 124.
3) Af Kommissionsprotokollen findes en Afskrift i Raadstue-
arkivet i Bidstrup Gods’ Arkiv. Selve Dommen er ogsaa indført i de
32 Mænds Prot. 1765 ff. Fol. 155 ff. Da Luxdorph og Bagger var
uenige med flere af dens Konklusioner, vilde de ikke medunder
skrive den.