140 / 587
For de 32 Mænd betød den en overordentlig Sejr.
Paa et enkelt Punkt fik den forfatningsmæssig Be
tydning. De 32 Mænd havde betragtet det som ulovligt,
at den samlede Magistrat havde underkendt en Beslut
ning, truffet i det finansielle Fællesudvalg, og til hvilken
dens Repræsentanter havde givet deres Samtykke. Dom
men gav dem Ret. Ifølge Konventionen var Udvalgs
beslutninger bindende for begge Forsamlinger.
Kun
naar deres Flertal var enige, kunde de forandres. Sam
tidig fastslog Dommen, at Magistraten ikke ensidig
kunde træffe Bestemmelse om Landgildeydelserne. Det
samme maatte selvfølgelig gælde andre Spørgsmaal ved
rørende Godsadministrationen.
Næsten alle de økonomiske Mellemværender blev
ligeledes afgjort til Fordel for de 32 Mænd.
Magistratsmedlemmerne havde ikke alene efter Do
nationens Bestemmelser oppebaaret Halvdelen af Gods
indtægten. De havde yderligere — uden kongelig Til
ladelse eller anden Hjemmel — tillagt sig et aarligt Ad
ministrationshonorar paa 130 Rdl. Det saa ikke godt
ud, at Kommissionen maatte stemple det som ulovligt
og urimeligt.
Ved at give det finansielle Udvalgs Beslutninger
bindende Kraft havde Kommissionen tillige stadfæstet
Overenskomsten om Afløsningen af Landgildens Natural
ydelser. For et Lam skulde der alene erlægges 3 $,
for en Gaas 12 p og for en Høne 6 p. Af det sam
lede Beløb skulde den ene Halvdel indbetales til By
kassen, den anden fordeles mellem Magistratsmedlem
merne. Heller ikke ved denne Afgørelse slap Borg
mestre og Raad uden nærgaaende Kommentarer. »Som
Administratores af Godset, som det paaligger at vigilere
for Stadens som for deres egen Nytte«, kunde de aldrig
forsvare deres Fordelingsmaade. »Omendskiøndt den
med den halve Deel af Godsets Indkomster er bleven
Bidrag til det københavnske Bystyres Historie
129