141 / 587
130
Bidrag til det københavnske Bystyres Historie
benaadet, saa tillades den dog ikke ved nogen vilkaarlig
Anordning at forøge sin halve Deel af Indkomsterne, saa-
ledes at Staden derved tabte«. Overfor Magistratens
Forslag at overlade Byen selv at bortsælge Halvdelen
af Naturalierne nøjedes man med at henvise til Byens
Politimester, som i saa Fald »nødedes at efterkomme
sit Embeds Pligter« og derfor maatte skride ind mod
Byens Forprang.
I Spørgsmaalet om Jagtindtægterne slap Magistraten
for videre Tiltale. At der blev holdt Skytte, var rime
ligt og nødvendigt; at der siden 1756 havde indsneget
sig Fejl ved Acciseberegningen af det indførte Vildt var
sikkert nok. Den var dog i Stilhed bleven rettet og
Stadens Tab erstattet. Ganske vist kunde Byen for
lange, at Halvparten af Vildtleverancerne blev solgt og
Udbyttet indbetalt i Kæmnerkassen. De 32 Mænd havde
dog ikke gjort dette Krav gældende.
Med Hensyn til Landgildehavren var Staden utvivl
somt »bleven fornærmet« og var der »begaaen en i det
mindste paa Regnskabsføreren og dens Revisors Siide
uundskyldelig Feyltagelse«. Da der ved Forandringen
af Maalene paa hver Tønde Havre var tabt 4 Skp.,
drejede det sig om et betydeligt Beløb. Det fulgte af
sig selv, at Jordebogen skulde forandres.
Magistatsmedlemmerne slap forholdsvis billigt fra
Dommens økonomiske Konsekvenser. Ganske vist blev
det fastslaaet, at Borgmestre og Raad af deres Bidstrup-
Indtægter skulde »anskaffe og bekoste alt, hvad der be
høves til at foranstalte Sessionerne« paa Raadstuen.
For Procesomkostningerne blev de dog befriet og lige
ledes for Erstatningskrav. De 32 Mænd havde beregnet
Tabene fra 1687 og krævet dem godtgjort. For Land
gildehavren forlangte de 15892 Rdl. 71
p,
for Magi
stratshonorarerne 15405 Rdl. Kun for Havrens Ved
kommende henviste Kommissionen Beløbets Fastsæt