142 / 587
Bidrag til det københavnske Bystyres Historie
131
telse til Domstolenes Afgørelse. Paa Forhaand slog den
dog fast, at Magistratens nuværende Medlemmer alene
skulde svare til de Beløb, som de personlig liavde oppe-
baaret.
For Magistraten holdt det aabenhart liaardt at for
sone sig med Nederlaget. Ganske vist var dens Med
lemmer sluppet med Skrækken for større Erstatninger.
De kunde dog ikke skjule Prestigetabet, men maatte
konstatere, at de 32 Mænd atter var vundet et Skridt
fremad paa deres Vandring mod forøget Magt og Ind
flydelse.
Forgæves opbød Magistraten alt for at faa Dommen
forandret1).
Bolle Luxdorpli var paa væsentlige Punkter utilfreds
med Kommissionsdommen og ønskede, at en kgl. Re
solution skulde gøre den mere antagelig2). General-
prokurør Henrik Stampe satte dog igennem, at Sagen
blev lienvist til eventuel Paa kendelse ved Landets
Højesteret3). I Overensstemmelse med hans sædvanlige
Retsstandpunkt kæmpede lian for Adskillelsen mellem
den dømmende og udøvende Myndighed. Naturligvis
var det uheldigt, at Magistraten »endog uden Føie vil
blive dadiet og giennemheglet.« Han vilde dog ikke
»raade til, at man derfor skulde afvige fra et Princip,
som h id ind til er fulgt og bestandig bør følges saavel i de øv
rige C ollegier som fornemm elig i det danske Cancellie, som
Justitz-D epartem entet, nem lig, at man ikke befatter sig med
at afgiøre de Qvæ stioner, som ere af den Beskaffenhed, at de
kunde komm e under D omm eren s Paakiendelse; fornemm elig
') Ansøgning f. Mag. t. Kongen 10/s 1768. Koncept i anf. Pk. i
Bidstrup Gods’ Arkiv.
Jvnf. de 32 Mænds Modbemærkninger 29/s
1768. De 32 Mænds Prot. 1765 ff. Fol. 170 f.
2) Luxdorphs og Baggers anf. Erklæring 3/io 1768.
3) Stampe: Erklæringer. V Bd. S. 579 ff.; Kancellibrev "4/i
2
1768
Nr. 726.