136 / 587
Bidrag til det københavnske Bystyres Historie
125
ikke alene ensbetydende med en Klage over Magistra
tens Administration, men maatte ogsaa — som Følge
af Reglen om Indtægternes Fordeling — medføre øko
nomiske Krav til dens enkelte Personer.
Ved Omregningen fra gammelt til nyt Kornmaal
var der forsvundet Landgildehavre til et Beløb af 202
Rdl. 3 $.
Ganske vist udgjorde Byens Andel kun
101 Rdl. 1 $ 8 p. Da det drejede sig om mange
Aar — fra 1687 — blev det dog til Penge. Som For
retningsmand fandt Bech det ogsaa mærkeligt, at der
for Smør- og Smaaredsel-Afgifterne gjaldt de samme
Takster som i 1688. Var det Bønderne, som høstede
Fordelen, vilde han ikke protestere. Modtog Forvalteren
Ydelserne in natura, vandt han en uberettiget Indtægt.
»Mine ringe Tancker ere — sluttede Grosserer Bech —r
at alt, hvad af Smør og Smaae Redsel in natura le
veres, derfor bør Forvalteren beregne til Indtægt neste
Kiøbstæds Markets Priis og altsaa erstatte Staden alt
det Tab, den herved haver haft«. Skønt Jagten havde
givet Overskud, viste Regnskabet ingen Indtægter. Skønt
Godset raadede over Fiskeriet i 8 Søer og desuden satte
Bundgarn i Fjorden, gav det tilsyneladende intet Ud
bytte. Det samme gjaldt Skovene. Alle disse Spørgs-
maal forlangte Bech nærmere oplyst.
Som sædvanlig optraadte Notarius med fuld Energi.
Under en Sammenkomst paa Raadstuen med en Række
af Magistratens Medlemmer opnaaede han ogsaa Løfte
om, at adskillige af Manglerne skulde blive afhjulpne.
Erstatning for Tabene udvirkede han dog ikke. Til det
vigtige Spørgsmaal om Beregningen af Landgildeydel
serne vilde Magistraten slet ikke tage Stilling. Heller
ikke hos de 32 Mænd fandt han videre Støtte. Fler
tallet viste kun ringe Lyst til at rejse nye Stridsspørgs-
maal. Foreløbig godkendte det Regnskabet og udsatte