124
Bidrag til det københavnske Bystyres Historie
var Udlæg for Gæld og Godsbesiddelse i Datiden en
tvivlsom Fordel, har Udbyttet rigeligt opvejet de op
rindelige Forstrækninger. For Magistratsmedlemmerne
var det en betydelig Indtægt, at de oppebar Halvdelen
af Overskudet1). For Bykassen vejede Bidraget mindre
til, men var heller ikke at foragte. Trods Fællesskabet
havde de 32 Mænd aldrig faaet Indflydelse paa Godsets
Bestyrelse. Ikke en Gang havde de haft Lejlighed til
at kontrollere dets Administration. Først ved Kommunal
reformen 1765 blev det vedtaget, at en af de 32 Mænd
skulde sammen med en af Magistraten gennemgaa For
valterens Regnskaber2).
Atter blev det Notarius Grosserer H. C. Bech, som
benyttede Aftalen til at rydde op i gammel Slendrian
og gøre de 32 Mænds Indflydelse gældende.
Som
ukyndig i Land væsenssager var han kun med Overvin
delse gaaet ind paa at revidere Bidstrupregnskabet3).
Allerede det første, fra 1763—64, gav ham dog Lejlig
hed til at vise sin Forretningsdygtighed.
Ogsaa i Spørgsmaal vedrørende Bidstrups Admini
stration — opdagede han — var Magistraten gaaet
uden om de 32 Mænd. Jordebøgerne 1688 og 1741
havde de underskrevet; den sidste af 1761 var derimod
ikke blevet forelagt dem til Godkendelse. Salg af Jorde
gods 1742 til Grev Holstein paa Ledreborg havde ogsaa
fundet Sted uden deres Vidende og Vilje.
Værre var forskellige Regnskabsmangler. Da Ind
tægter var smuldret bort eller ikke opkrævet, var Byen i
Aarenes Løb gaaet glip af adskillige Penge, som med Rette
tilkom den. At gøre opmærksom paa Mislighederne var
*) O. Nielsen: Anf. Arb. V Bd. S. 403.
2) Se S. 105.
s) Se om det flg. de 32 Mænds Møde n /s 1766. De 32 Mænds
Prot. 1765 ff. Fol. 76 ff.




